I dag er rigtig indendoers vejr - i nat drev et uvejr ind over Pokhara og gav lyn og torden samt en masse regn. Jeg registrerede kort i nat, at det vist nok tordnede, men ellers har jeg sovet fra det hele - oerepropper og et godt sovehjerte kan overhoere alt. Iflg. Gitte var der rigtig gang i den, saa det er egentlig utrolig, jeg ikke blev vaekket.

Busturen til Pokhara var helt fantastisk. Det var livgivende at opleve landskabet uden for Kathmadu, og hvor smukt Nepal er. Bjerge, floder, forrevne landskaber, smaa landsbyer - ja det hele var der - oejnene havde travlt med at suge det hele til sig. Vi noed begge turen i fulde drag og kunne godt have taget turen med bus tilbage i stedet for fly, men nu er det booket og betalt, saa det gaar nok ogsaa.

Som vi naermede os Pokhara blev vejret varmere og varmere, saa de uldne stroemper blev en kende varme til sidst. Vinterjakken tror jeg ikke bliver noedvendig, mens vi er her. Selv i dag hvor temperaturen ikke er saa hoej pga regnen, er det fortsat ikke saa koldt, at jakken skal frem.

I gaar var helt fantastisk - temperaturen var omkring 22 grader, saa det var en nydelse at gaa rundt. Pokhara er af en noget andet stoebning end Kathmandu. Her er ikke megen trafik, saa larmen er vaesentlig mindre. Samtidig er her mere afslappet og roligt, hvilket er rart at opleve eter baade Indien og Kathmandu......selv om Kathmandu ikke er i naerheden af niveauet i Indien.

Himalaya bjergene kan ses fra byen, ligesom soen giver den skoenneste mulighed for at nyde landskabet. Vi bor paa et rigtig godt hotel denne gang. Det er en smule dyrere end hvad vi hidtil har boet paa, men til gengaeld er kvaliteten ogsaa derefter. Vaerelset, vi bor i, koster normalt USD 140 men vi har faaet det til USD 65, saa en klaekkelig rabat. Der er balkon med udsigt til bjergene og swimmingpoolen. Det er faktisk ret underligt hvor kunstigt de allerhoejeste bjerge ser ud - nogle af dem er taet paa 8000 meter, og det goer de ser ud som om de er malet paa baggrunden. Meget majestaetiske ser de ud og med en kraftig energi, skulle jeg hilse og sige.

I Pokhara er der mulighed for mange forskellige aktiviteter, bl.a. paragliding. Og pga. det skoenne vejr i gaar var der rigtig mange glidere i luften.......helt specielt at se dem glide rundt deroppe sammen med rovfuglene, men ogsaa tydeligt at vi mennesker kommer til kort, selv naar vi har en masse hjaelpemidler til vores raadighed. En af paragliderne landede ikke langt fra hvor vi gik, saa vi fik os lige en snak med dem......og piloten var en laekkerbisken af en spansk ung mand. Gitte overvejer at proeve, hvorimod jeg hopper over.

Reddede forresten i gaar ogsaa en ko fra at sidde fast i et pigtraadshegn.....jeg har travlt med at lege dyreven indimellem. :-)

Vi er paa vej ud til frokost om lidt, og saa haaber vi, at der ikke gaar for mange dage med regn, saa vi ka komme ud paa nogle 1 dagsture i bjergene. Der er ogsaa vandfald og grotter heromkring, som vi gerne vil se, men vi har jo ogsaa 11 dage til at naa det hele.

Det er forresten lidt sjovt, naar Gitte og jeg gaar rundt sammen, hvordan folk opfatter os. Der er nogle, der har troet, vi var mor og datter (Gitte var moderen skal jeg skynde mig at sige :-D), andre soestre, saa der maa aabenbart vaere en eller anden form for lighed mellem os. Eller ogsaa kommer man bare til at ligne hinanden, naar man er saa meget sammen....lidt ligesom herre og hund. :-)

Lige landevej og halv hviledag

Jeg startede fra Hokitika så sent som kl. 10 og var fremme i Greymouth 2½ time senere. Ruten denne dag var bevidst kort, idet de to næste dage vil være anstrengende, både med hensyn til antal km og stigninger i terrænnet. Der er derfor brug for lidt af en hviledag inden jeg skal ud i dette.

Jeg startede dagen efter morgenmaden med at gå en tur til stranden inden jeg pakkede alt mit grej og drog afsted mod Greymouth.

Lidt uden for Hokitika kom jeg forbi en sø med sorte svaner, som jeg stoppede for at fotografere.

Da kom der en mand kørende over vejen hen til mig med sin lille havetraktor, og vi fik en sludder. Allan, som manden hedder, fortalte mig at alle svaner i New Zealand stort set er sorte. Der er næsten ingen hvide svaner der.

Jeg har mange steder på min tur set skilte med advarsler om at der er sprøjtet med noget som har betegnelsen "1080". Da Allan fortalte at han er halvtidslandmand, benyttede jeg lejligheden til at spørge ham om dette middel. Allan fortalte at der bliver sprøjted med "1080" for at holde bestanden af possum'er, mus, rotter og væsler nede. De er nemlig en stor trussel for fuglelivet i New Zealand.

Der er i New Zealand en løbende og heftig debat om hvor ønskeligt og skadeligt dette "1080" er for andet dyreliv. Allan sagde at han ville ønske at der fandtes et alternativ til dette middel, men det er et faktum, sagde han, at der nu er meget mere fugleliv der hvor han lever, end der var for 30 år siden, hvor han kom dertil.

Således oplyst kørte jeg videre og kom da forbi en flok hjorte. Jeg har bemærket at der er en del hjortefarme i New Zealand.

Efter ankomsten til Greymouth har jeg været ude at proviantere til aftensmaden og til den lange og hårde køretur de efterfølgende dage.

Hej igen. det er ved at være noget tid siden jeg sidst opdaterede jer, så vi må se om jeg får det hele med denne gang. Ushuaia var en fin tid, omend med konstant dårligt vejr synes jeg. 20 minutters regn efterfulgt af lidt sol, som så blev efterfulgt af en ny portion regn. Sådan stod det på dag ud og dag ind i de 3 nætter vi havde der. Vi fik dog set Tierra del Fuego national park. Vi brugte en fuld dag der - flot og frodigt, men ikke optimalt vejr, så farverne slog ikke benene væk under mig. En anden dag brugte vi på at gå en laaaaang tur for at få gode views af byen samt vandet der omgiver 'verdens ende'. Verdens ende er ment i den forstand at Ushuaia er den sydligste by i verden, omend Isla Navarino og Kap Horn begge er sydligere (de bliver bare ikke betragtet som rigtige byer). Så det er jo rimelig cool at have været der, men det er nok ikke et sted jeg ville komme tilbage til. Mange steder har været mere fængende for mig. Fra Ushuaia tog Victor, Koen og jeg et fly til Buenos Aires. Vi ankom kl. 01.00, og i lufthavnen sørgede jeg for nydt selskab til gruppen i form af 20-årige Emilie fra Århus. En super sød og køn pige som med det samme faldt rigtig godt ind i gruppen. Specielt Koen var ekstra begejstret, men her på 4.dagen har han stadig ikke nedlagt sit bytte, så jeg tvivler på at begejstringen er lige så gengældt fra hendes side - men vi har det sjovt. Den første nat vi ankom forsøgte vi forgæves at finde en fest, men var tydeligvis i den forkerte ende af byen, så vi endte med at vandre gaderne tynde indtil kl. 06 hvor vi gav op. Dagen efter stod den på afslapning i en af de utallige parker, da vi om aftenen havde store planer. Vi tog til distriktet Palermo som klart er party-delen af BA. Efter nogle øl og shots tog vi en taxa til det enorme Terraza del Este. Waauw!! Et kæmpe udendørs/indendørs diskotek, med 7-8 afdelinger indeholdende forskellig musik. Helt fantastisk. Endnu mere fantastisk var fordelingen af piger drenge: efter mine beregninger hed den 5:1 (piger til dreng), Victor mener 6:1. For fanden i helvede hvor er der også bare mange flotte piger her! Jeg har nævnt det flere gange efterhånden, men det er fuldstændig vanvittigt, og ikke blot rejsefeberi. Jeg er stadig målløs, og hver eneste dag bliver jeg lige overrasket over dem. Det gør bestemt ikke opholdet her mindre godt.

En anden dag brugte vi på at udforske nogle nye områder af byen. Det bød på smukke Plaza de Mayo, velhavende San Telmo og arbejderklassen i Boca. I Boca havde jeg naturligvis en hemmelig dagsorden, nemlig at se Estadio de Boca Juniors da det er argentinas bedste og mest populære fodboldklub. Den idé var Victor med på, så vi hyggede os med fodboldnørderi i en times tid. Som en lille sidenote skal det nævnes at jeg i Boca-shoppen formåede (på spansk, naturligvis) at gøre mig så interessant overfor en sød argentinsk ekspedient at hun ikke kunne modstå fristelsen for at spørge om både mit nummer og mail. Det skal lige nævnes at der ikke er noget seksuelt eller for den sags skyld kærligt i dette - blot ren og skær kultur interesse, og en fremragende forsmag på mit fremtidige liv som antropolog. Folk er åbne overfor mig, og vil gerne lære mig at kende. Jeg er dog ikke naiv, jeg er udemærket klar over at jeg har udseendet med mig i jagten på at være interessant for især det modsatte køn...

Vi havde en super hyggelig dag - utvivlsomt den bedste og mest begivnehedsrige dag her i BA, da vi tre gutter om aftenen smuttede til Palermo endnu en gang. På vejen stoppede vi forbi for at nyde et sjældent restaurantsbesøg der i dagens anledning bød på Asado Para Tres (barbeque for 3). Fuldstændig uforglemmeligt måltid med kød i verdensklasse. I samme ombæring fik jeg smagt på både argentinsk blodpølse samt stegt lever. Rigtig god smag, men jeg tvivler på at det er at finde på min tallerken så mange flere gange i min livstid.

Ud over det hhar vi hygget rigtig meget på vores altan med god musik. Victor spiller ganske godt guitar, og vi bonder virkelig virkelig godt sammen os to. To aftener har vi nu siddet og spillet musik og sunget til langt ud på natten, med øl og rødvin.. Da han til sommer flytter til Lund for at studere, og jeg forhåbentlig til København, håber jeg at kunne tilbringe noget tid sammen med ham en gang imellem.

Jeg elsker Buenos Aires. Så hamrende flot og romantisk. Masser af parker og ting at se og tage sig til. Nårh ja, forleden dag i Boca så vi også flere par danse tango - virkelig smukt. Vi havde planer om at tage lektioner, men de blev ikke til noget da der var for meget andet at tage sig til. Jeg siger 'var', da klokken nu er 22.00, og vi imorgen rejser til Uruguay (os 3 gutter). Vi tager en bus til Færgen som sejler fra Buenos Aires til en lille kystby i Uruguay, hvorefter der er to timers kørsel til hovedstaden Montevideo. Det er jeg super spændt på. Jeg har store forventninger til vores 8 dage i Uruguay - vi har allerede arrangeret hjemturen da vi gerne vil opleve Byen Cordoba i Argentina sammen. Det skulle være den by i Argentina med de absolut flotteste mennesker (læs: piger/damer), hvilket i sig selv, i følge både lokale og turister, er den største attraktion dér (kæmpe attraktion!!). Men sin ting til sin tid. Nu gælder det Uruguay, og forhåbentlig nogle nye og fantastiske oplevelser der.

Jeg satte mig forresten et mål igår som hed at jeg ville approache 5 forskellige grupper af mennesker i løbet af dagen, med en en minimumssamtalelængde på 30 sek. Den klarede jeg til perfektion, med Boca-pigen som kronen på værket.  

Hasta luego,

Nico.

Gloser:

Lugar - et sted, f.eks: lugar para bailer = et sted for at danse.

Ayudar - at hjælpe.

Kære familie & venner,

Tiden flyver og vores halve år med rygsæk i Asien nærmer signu afslutningen. 4 uger i Vietnam er fløjet af sted og vi er netop ankommet tilPhnom Penh i Cambodia efter 3 dages rejse op gennem et spændende ogmenneskefyldt område i Mekong deltaet.

Mødet med mormor og morfar stod højt på listen, da vi fløjfra Luang Prabang i Laos til Hanoi og det uventede møde med dem midt i et afHanoi´s allermest befærdede lyskryds var en sjov oplevelse, vi aldrig glemmer.Mormor og morfar havde selv planlagt 3 ugers rundrejse i Vietnam, så vistartede med hver vores tur til Halong Bugten, hvor vi overnattede på hvervores båd (i noget forskellig prisklasse) ude i bugten. Halong Bugten er kendtfor deres smukke limstensklipper, der stikker op i det azurblå vand og vi blev sejletrundt og nød de flotte klippeformationer fra øverste dæk, læste bøger, sejledei kajak og fiskede efter blæksprutter, desværre uden bid..

Tilbage i Hanoi mødtes vi atter med mormor og morfar og togmed nattoget til Hué, en gammel kongeby, som vi ikke var særlig imponeret over,men som havde et flot og imponerende marked. Derfra kørte vi til Hoi An, engammel fiskerlandsby med smukke gamle huse og små fabrikker, der fremstillededet flotteste silkestof. Her inviterede mormor og morfar på 6 dage i totalluksus på et 5-stjernet ressort lige ud til vandet :) - what a life!! Med lyden afbølgebrus og vind i palmerne vågnede vi hver morgen i vores bungalow, løftedehovederne fra sengen og konstaterede at solen skinnede igen, spistemorgenbuffet i mindst en time og brugte dagene på stranden, ved poolen med engod dansk krimi eller et spil kort, i jacuzzi og på hyggelige små restauranterlangs vandet; det var bare helt fantastisk med sådan en luksus efter så mangeuger på skod-hostels med dårlige madrasser, sengelopper indimellem, koldt vandi hanen og ris, ris, ris! Og så var det bare så hyggeligt at være sammen medmormor og morfar, blive opdateret på livet hjemme og dele timer sammen.Drengene var på heldagsfisketur og pigerne på shoppetur og en cykeltur udmellem rismarker og besøg på en silkefabrik, hvor vi så hvordan de spandtsilketråd fra silkeormene og producerede smukke silkestoffer, blev det også til.Afskeden var noget svær efter hyggelige dage i godt selskab. Mormor og morfarfløj videre til Ho Chi Minh og Mekong deltaet og vi tog atter rygsækkene påryggen og tog en 11 timers togtur til Nha Trang, hvor vi blev nogle dage og varude og snorkle ved koralrev ved nogle øer. Derfra kørte vi til Mui Ne ogoverraskede Nicolai ved at have booket os ind på et ressort med pool og lækkerstrand i anledning af hans fødselsdag; det blev han vel nok glad for! Han var ivandet stort set hele dagen, fangede en halvdød blæksprutte og parterede den påstranden, opfandt sin egen fiskeline af gammelt tov og drivtømmer og nød dagen.Hotellet gav ham en kæmpe lagkage med navn på i anledningen af hans fødselsdag,så den spiste vi til frokost:)og gavekort til akvarium med fisk, fisketur med fætter Anton og et gavekort tilen stor argentinsk bøf i Ho Chi Minh var store hits. 

Fra Mui Ne kørte vi videre sydpå til Ho Chi Minh, hvorshopping og Vietnam-krigen stod på dagsordenen. Louis fik købt 10 par CalvinKlein-underbukser og seje shorts til ingen penge, Nicolai fik sejeNike-fodboldstøvler og Chelsea træningssæt og pigerne fik Lewis og Converse tilunder halv pris. Men krigsmuseet og en tur til Cu Chi tunnellerne gjorde dogdet største indtryk. Vietnam-krigen varede i alt for mange år og kostede mindst4 millioner mennesker livet. Krigsmuseet i Ho Chi Minh gav et godt indtryk afkrigens alvorlighed, herunder også amerikanernes brug af kemikalier og dennesindflydelse på både natur og senere generationers kropsdeformiteter. Etefterfølgende besøg til Cu Chi tunnellerne, som Vietcong´erne gemte sig i,levede i og brugte til både flugt og angreb mod amerikanerne og med en guide,som selv havde deltaget aktivt i krigen, gav os en bedre forståelse af, hvadder skete under krigen inde i junglen. Det var uhyggeligt, men lærerigt og vifik selv klemt os igennem en af tunnellerne, som bestemt ikke var bygget tilvestlige brede hofter eller skuldre :)Dagen forinden havde en kvindelig turist siddet fast dernede, men var heldigvisblevet hjulpet op – det var en noget klaustrofobisk oplevelse at kravle rundti!

De sidste 3 dage har vi kørt og sejlet op gennem Mekongdeltaet, et 40.000 km2 stort vådområde med 20 millioner indbyggere, rismarker,plantager med mango, bananer, kokosnødder, fragon-fruits, vandmeloner,appelsiner og den fælt lugtende Jack-fruit og med et livligt flodsystem, hvorvietnameserne fisker, transporterer varer på store fragtbåde og sælger varer påflydende markeder. Vi var forbi en murstensfabrik, hvor de i enorme ovne brændermursten fra ler, som de med en meget primitiv maskine former tilmurstensklodser og brænder i 20 dage og derefter selv slæber ombord på storebåde, der transporterer murstenene videre langs Mekong-floden. Et hårdt fysiskarbejde udført primært af kvinder, som tjener 3$ om dagen, men som sikre dem madpå bordet. Vi var også inde og se, hvordan kokosnødder kan bruges til alverdensting, lige fra kokos-karameller og redskaber til måtter og fik spist både elephant-ear-fisk– en drabelig sag med store tænder! – og snakehead-fisk – som afholdte os allefra at køle fødderne af i floden..:)J.Det var en spændende oplevelse at se den livlige aktivitet i Mekong deltaet,som vi stort set ikke vidste noget om før nu!

I går sejlede vi så videre op til grænsen og kørte ind iCambodia til hovedstaden, Phnom Penh, hvor vi nu er. Her er 30 grader + og livligtmed masser af markeder, gadehandlere, tuk-tukc´s og desværre også fattigegadebørn, der stjæler og prostituerer sig. Spiste i går aftes på en restaurant,der gennem en australsk organisation støtter gadebørn i at få sig enuddannelse, så personalet på restauranten var tidligere gadebørn, der nu erunder uddannelse til kokke og tjenere og som senere kan få rigtige jobs irestaurationsbranchen. Et rigtig godt initiativ, som vi godt ville støtte – ogLouis så lige muligheden for en ekstra isdessert, da pengene nu gik til et godtformål!:)J

Vi har nu 3 uger tilbage af vores rejse og dem vil vi brugeprimært i Cambodia. S-21 det berygtede fængsel, Killing Fields og Angkor Wat erde sidste kulturelle lærerige indslag på turen. En god bog eller et spil kort påstranden under en palme og med snorkel og maske langs nogle af de fantastiskekoral-øer her i Cambodia bliver den sidste vitamin-indsprøjtning inden vikommer hjem til Danmark igen.

Vi glæder os til at se Jer inden længe. Vi forventer at bo iDragør hos mormor og morfar i Dragør, indtil vores hus er klar til at flyttetilbage til. Arbejdslivet venter d. 1. marts og kalenderen er så småt ved atfyldes med både fødselsdagsarrangementer, konference i Odense, herre-vinaftenhos Niels og hvad den ”virkelige verden” nu byder og det er slet ikke skidt,selvom det nu bliver noget af en omvæltning efter vores fantastiske”osteklokke-liv” de sidste 6 måneder.  

Ha` det rigtig godt til vi ses igen, mange knus og krammerfra

Nicolai, Cecilie, Louis & Charlotte