Efter endnu en overnatning i en bus, kom vi frem til Perus bedste bud paa de perfekte surferforhold. Macora hedder byen vi ankom til, og er en del af et stoerre surferomraade. Efter vi havde fundet vores hostel, gik vi straks en tur af stranden ind til den lille by. Det var tid til at finde ud af, hvor svaert det der surfing egentlig kunne vaere!

Fandt en biks, hvor de lejede braet samt gav undervisning. Saa med et surferbraet paa storrelse med en lille baad (aabentbart begynder storrelsen) og en mand haengende paa enden af braettet bevaegede vi os ud i boelgene, selvfolgelig efter en kort introduktion paa land. Og for at vaere aerligt gik det meget fint, kom op og fangede maaske 4 ud af 10 boelger. Saa efter halvanden time, kom to vi begge op af vandet fortrostningsfulde..det var jo faktisk slet ikke saa dumt det der surfing.

Dagen efter tog vi igen ned til surferbiksen, men lejede kun braet, tog ingen instruktoerer ned os. Og det viste sig hurtig af magien fra dagen foer, hverken laa paa i det enorme surferbraet, ej heller en medfoedte surferevner fra min side..men faktisk hos instruktoeren evne til at laese boelgerne samt virke som stabilisator! Vi kom fint ud i boelgnerne...men sjaeldnent har jeg faaet saadan en roevfuld. Boelgner spillede ikke det samme spil som mig...jeg tror ikke jeg fangede en eneste boelge den dag! Men de fangede til gengaeld mig, og der er virkelig kraft i de boelger! Naar man ryger ned tidlig, efter et forkvaklet forsoeg paa at komme op og staa paa braettet, ja saa er der doemt vaskemaskine, du aner ikke hvad der er op og ned, i de 2-5 sek du ligger under boelgen. Braettet er bundet til ens ankel, saa det forsvinder heldigvis ikke for langt vaek. Men det var en dag der gav fornyet respekt for surferne..og ikke mindst boelgen blaa! 

Efter denne lektie, brugte vi det meste af tiden paa afslapning..som jeg nok maa indroemme er gaaet hen og blevet et tema paa denne tur! Ikke desto mindre er der mindre end 3 maaneder til den danske virklighed rammer mig. Og selvom det kan virke lidt skraemmende, naar man ligger i poolen med en kold drik, og eneste bekymring er op man fik nok solvcreme paa! Men det gaar hurtig vaek, for er begyndt at se meget frem til at komme hjem...og det lyder maaske dumt, men savner den danske kulde, maaske et vinterkulden, men friskheden! Og saa den danske mad...arh men hvad jeg ikke ville give for en gang rugbrodsmadder, afsluttet med en god danske mellemlagret ostemad paa og et stort koldt glas maelk.. for godt nok har de koer hernede, men maelken er altsaa af en anden verden! Og rugbroed eksisterer ikke, ej heller paaleg! Det er savnet, som saa meget andet ogsaa er!

Efter 4-5 dage her tog vi videre mod det sidste land vi besoger her i sydamerika. Nemlig Ecudor. Maalet var Montanita.

Hej..

Vi har nu vaeret undervejs i lidt over et doegn. Vi moedtes i Kastrup lufthavn i gaar morges, hvorfra vi foerst floej til London og derefter videre til Miami, hvor vi er nu. Vi stod tidligt op til morges og tog ud til Miami Beach, hvor vi paa trods af graavejr og uhyggelige blaa vandmands-agtige vaesener badede. Vi har lige gaaet lidt rundt i byen, inden vi om lidt tager tilbage til hotellet.

I aften flyver vi videre til Ecuador, hvor vi skal moedes med de sidste fem fra vores gruppe.

Det har vaeret rigtig rart at moedes med de andre, og nu glaeder vi os bare rigtig meget til at komme til Ecuador.

Vi brugte 5 dage paa hostel Inn i Iguazù, som var et sted, der mindede meget om en hoejskole!

Vi var lidt over 200, fordelt i smaa huse paa smaa vaerelser. Saa var der store faellesomraader og en stor spisesal :) Og udenfor var der laekker natur, dejlig have og palmer rundt omkring. Det var et stille omraade, der laa ca. 5 km uden for byen, saa det var stedet, hvor man kunne slappe af og nyde sydamerikas dejlige natur :) - og der var swimmingpool, det var ikke helt tosset!

Da vi kom moedte vi to piger fra Samba Villa, begge to fra USA. Sammen med dem tog vi paa en tur ud i Iguazù forrest, hvor vi var ude paa en svaevebane hen over traerne og vi rapellede ned af vandfald, det var en rigtig god dag!

Det var foerste dag treeking-skoene kom paa, saa vi var glade ;) hehe.

Dagen efter tog vi til National Parken, hvor vi fik set vandfald i massevis! Vi brugte en helt dag paa et udforske hvert hjoerne af parken! Fik set en del nasty edderkopper og smukke sommerfugle. Vi tog paa en baadtur, saa vi kom taet paa et af de mange vandfald, og det var dejligt forfriskende! Vi blev totalt gennembloedte af vand, hvilket var skoent, da vi forinden var ved at doe af varmen og fugtigheden! 

Dagen efter igen tog vi paa jungletur! To timer ude i junglen, men desvaerre regnede det! :( Saa vi fik overhovedet ikke set nogle seje dyr (udover en snegl og en giga tudse), men tilgengaeld ved vi nu en masse om bambus! Hehe.

Vi var virkelig paa farten i de foerste dage, tidligt i seng og tidligt op! Det var fedt lige at faa en normal doegnrytme igen efter Rio! De sidste to dage paa hostel inn slappede vi af og fik god, god asado barbeque og godt med roedvin! :)

Det var lige en lille bid af, hvad vi lavede! ;)

Så venter endnu en oplevelse lige rundt om hjørnet.

PARIS!!! Byernes by!!

Jeg skal med min Trine veninde derover på en forlænget weekend (fredag til mandag), og jeg glæder mig rigtig meget.

Louvre, Eiffeltårnet, Notre Dame.... Det bliver jo ikke meget bedre.

Fotonørden i mig skriger også for at komme afsted, så jeg håber jeg kan komme hjem med en masse fede billeder i bagagen.... og måske et par Louboutin eller en Vuitton :P

Puhaaa, sikke en start...men nu har vi det hele og det bliver vi forhaabentlig ved med at ha'...hehe.

Turen ind til Bangkok centrum gik fint...vi fulgtes med 2 unge fyre fra nordjylland, der var paa trek og skulle tilbringe den naeste maaned i Thailand, hvorefter turen skulle gaa til USA....det viste sig ogsaa at vi skulle bo paa samme hotel, og havde vi ikke vaeret lidt vaagne....eller saa meget man nu kan vaere efter 24 timer uden soevn....saa var vi nok endt paa et vaerelse sammen alle sammen....de troede ihvert fald vi rejste sammen...

Hotellet er ok, ikke nogen super hoej standard, men vaerelset er iorden og rent....

Klokken var 07.30 da vi endelig havde tjekket ind paa hotellet og var kommet op med alle vores ting....

Saa skulle vi lige ha' en lur inden vi skulle ud og traske rundt i Bangkoks gader og straeder....

Puha, varmen slaar bare en i hovedet....vi er paa vej ud for at opleve Bangkok paa godt og ondt...vi bor taet paa Grand Palace og bestemmer os for at gaa derhen...med lidt besvaer og efter vi er vendt rundt 2 gange finder vi det endelig....det er stegende varmt, klokken er omkring 14.00 og rundturen derinde forkortes en smule, da en del er lukket pga. renovation....men lidt fik vi da kigget....det er jo bare saa utroligt smukt.....bagefter tog vi en taxa til MBK shopping center, som har alt mellem himmel og jord..........i 8 etager....Laura fik koebt et par sko til lige under 20 kr. og et spil til sin nintendo med 180 spil paa....og vel og maerke ikke kun proever, men fulde spil....og saa koebte vi et program til vores wii der skulle goere saa vi kunne spille braendte spil og saa lige Super Mario, det nye slevfoelgelig....det hele til en pris paa lige under 200 kr.

Saa var klokken efterhaanden blevet mange og vi skulle til at finde hotellet igen....denne gang vovede vi os ud i en haesblaesende tur hjemad i en TukTuk....hold paa hat og briller og ingen prutter i min bil....vi grinede hele vejen hjem.

Efter at ha' laesset vores indkoeb af, gik vi ned i lobbyen og fik bestilt en tur til imorgen fredag, hvor vi skal en tur til det flydende marked, broen over floden kwai og tigertemplet i Kanchanaburi.....

Aftenen sluttede med et lille maaltid mad i en slags thailandsk koekken...super dejligt...noget af det...hihi......og saa selvfoelgelig her, en halv times tid...for at gi' jer en lille mundsmag paa nogle af vores oplevelser....

Paa snarligt gensyn....Laura og Tina

Saa er vi endelig vel ankommet til Bangkok i Thailand....men foerst lige en opdatering af turen hertil.

Min soester koerte os til kastrup lufthavn, onsdag formiddag ved 11 tiden....tjek ind koerte lige efter bogen....det tog ikke laengere end 30 min. fra vi stillede os i koen ved tjek ind, til vi var kommet igennem security og det hele....super fin start paa turen.

Der var stadig et par timer til vi skulle flyve, saa vi osede rundt og shoppede lidt slik til turen...tiden gik rimeligt hurtigt og mens vi sad ved gaten og ventede paa at kunne boarde, snakkede vi lidt med en anden dansk familie der skulle 14 dage til Khao Lak paa Phuket....hvis nogen husker det, var det et af omraaderne der blev haardt ramt af tsunamien...

Endelig kom vi ombord, og det viste sig at vi have faaet 2 rimeligt gode pladser, langt tilbage i flyet. Alle var naesten ombord og den sidste plads ved siden af os stod stadig tom.....havde vi lov til at vaere saa heldige *SS*...nej, vel....ind kom en intet mindre end gigantisk japaner som skulle sidde klods op af mig...ikke saa fedt.....men hehe...laengere fremme stod der heldigvis 2 saeder tomme, saa han blev flyttet lige inden flyet lettede...og minsandten om ikke vi fik lov at ha et dejligt tomt saede til at smide staengerne op paa, da tiden var til det.

Men ak og ve....heldet skulle hurtigt vise sig fra en helt anden side....af en eller anden grund traekker jeg altid det korteste straa i forhold til skrigende boern, naar jeg skal flyve....og denne gang blev ingen undtagelse....saa smaa 11 timer med en unge der skreg i vilden sky paa saedet foran os....hjaelp en eller anden....

Laura skulle ogsaa vise sig at vaere lidt af en proevelse paa flyet....hvis der ikke var det ene i vejen, saa var der det andet i vejen...hmmm, det tegnede ikke godt...og det blev ikke bedre af at hun ikke ville/kunne sove paa hele turen...

Naa, men endelig ved at vaere fremme "Bangkok here we come".....hmm....stadig ikke helt heldige....Laura blev syg....hun klarede den lige til flyet var landet og sad saa og kastede op til vi var rullet frem til gaten....Laura der var fuldstaendig ligbleg og rystende af kulde traskede lige saa stille med af flyet og genvandt hurtigt lidt af kraefterne...hun kom op paa bagagevognen og blev koert helt ned til paskontrollen....

Saa staar vi der og venter paa bagagen, den kommer egentlig rimeligt hurtigt til syne paa baandet og vi tager vognen og smutter hurtigt om paa den anden side for at snuppe den sidste af vores kufferter....vender vognen direkte mod afgangshallen og ud til disken ved ATTA for at faa bestilt vores transfer til hotellet....

Kun lige kommet ud paa den anden side og vi har henvendt os til ATTA, slaar det mig.....F...vi har glemt posen med toldfrie varer, slik og min troeje ved siden af bagagebaandet....L...O...R...T....saa er gode raad dyre og jeg spoerger ved ATTA hvad jeg kan goere...de peger hen paa en thailandsk politimand/securitymand og jeg loeber derhen med Laura stadig haengende paa vognen...."please help me, I forgot a bag when i picked up my luggage"....og rundt blev jeg sendt.....loeb forvirret rundt, uden nogen form for held, og maatte til sidst indse at loebet vist var koert......meeeen....saa kom vores chauffoer og med en hjaelper der snakkede thai, aabnede helt andre muligheder....saa summa summarum blev, at jeg maatte...alene.....uden Laura loebe ind og kigge efter min pose....Laura, baggagen og min taske med penge, pas og hele pivtoejet, maatte paent vente udenfor....

Jeg blev lukket ind af en baggang og loeb over til baggagebaand nr. 11....men selvfoelgelig forgaeves...henvendte mig ved en disk og blev sendt ned i den anden ende af hallen til "mistet baggage" ved Thai Airways...og jeg loeb....og det gjorde sveden ogsaa.....ned af ryggen...men havde lovet Laura at det ikke tog mere end 2 min. og det var mit maal....men ak nej, der var ingen pose og hvem havde egentlig ogsaa regent med det....loeb igen op til tolden hvor jeg endnu engang skulle igennem, for at komme ud til Laura igen...skyndte mig igennem og der fangede mit oeje lige noget....paa disken jeg netop var loebet ud af, laa minsandten min pose, med alt indhold intakt.....

VELKOMMEN TIL SMILETS LAND.......

En på opleveren

Og der sidder vi så i Kuala Lumpur – forkælede - efter vores 6 stjernede ophold i Brunei. Har været vant til service døgnets 24 timer, og er nu kommet tilbage til virkeligheden, hvor befolkningstætheden er betydeligt større, larmen højere, sengene mindre og kaffekopperne bare bliver stående, hvor man forlod dem! Vi havde det hårdt! Vi tog til Cameron Highlands.

I Cameron Highlands er der dejlig køligt. Ja, næsten ligesom en skøn dansk sommerdag. Frisk luft, varmt om dagen og køligt om natten. Vores første overnatninger uden aircon. Om det var derfor, at farmor reddede sig noget ondt i halsen vides ikke, men glæde har hun i hvert fald haft af det lige siden, om end hun er i klar bedring nu.

Og havde hun og os andre bare vidst, hvad hun sagde ja til, da vi havde arrangeret en heldagstur med lidt ”wildlife”, så kan det være hun havde valgt at blive hjemme under dynen. For jeg skal da lige love for, at vi fik ”wildlife”. Turen startede med en køretur for at komme op at se verdens største blomst – en raffalesia. Det var vel at mærke en køretur i en 4 hjuls trækker. Så langt ingen problemer. Men vi fik godt nok sved på panden, da guiden/chaufføren siger: ”så nu starter det!” Vi troede ganske enkelt ikke vore egne øjne. Jeg har aldrig set sådan en muddervej – med kun 1 spor op igennem junglen. Vi fik dog ikke så lang tid til at tro, for herefter gjaldt det bare om at holde ved for ikke at få slået tænder og pandeskal i stykker. Jeg har i hele mit liv aldrig været på så vanvittig en køretur. Vi blev kastet rundt! Bilen ”flød” ovenpå mudder, og sneg sig langsomt opad med faretruende pump og hældninger undervejs. Og når den satte sig fast, måtte guiden ud for at lægge bambusgrene og store blade i sporene, for at vi kunne komme videre. Det var sygt! Vi voksne sagde ikke så meget – børnene synes, det var skide sjovt.

Endelig oppe (pyyhaa!) – og så ”bare” 1 times gåtur op til blomsten. Men det var heller ikke ”bare” en gåtur. Det var sandelig jungletrekking. På sten, over og under træer, på rødder og i vand og mudder. Så var vi endelig ved blomsten. Den var stor. Ca. 60 cm i diameter. Blomsten har en meget fascinerende historie. Raffalesia tager 5 år om at gå fra at være knop til at begynde at blomstre. Den starter som en slags champignon, og måske blomstrer den, måske ikke. Ingen ved hvorfor. Når den så blomstrer, tager det 14 dage, hvoraf det menneskelige øje kan se blomsten i 4 dage. Og så dør den! Den største raffalesia fundet er 104 cm i diameter. Ingen mennesker har fundet ud af at dyrke den i ”fangenskab” – er det ikke mageløst.

Gåturen var lige lang tilbage, og farmor kom helskindet ned. Men så skulle vi jo af muddervejen ned igen. Nu var man jo ligesom lidt forberedt, men for sørnsen! Det var vildt!

Vi besøgte en landsby, hvor urang asli folkene bor. Det er de oprindelige mennesker i Malaysia. De snakker ikke engelsk, og for bare 10 år siden, levede de så langt ude i junglen, at det tog 2 dage for at komme til deres landsby. Nu bliver vejene flere og flere, og den såkaldte civilisation er også kommet til urang aslierne. Om det så er godt eller skidt kan man jo diskutere længe. I hvert fald er der menneskelige egenskaber, der går tabt. Urang aslierne levede af jagt og fiskeri. Deres våben er en ”blowpibe” med giftpile. Giften koger de af noget plantemateriale. 15 minutters simren for at tage en fugl. 30 minutter til et egern. 40 minutter til en hare. Et barn vel ca. 1½ time!!! Kogekunst af karat.

De er enormt gode til at finde vej og til at spore dyr og mennesker i junglen. De kan ganske enkelt lugte, hvor byttet er. Derfor hjælper de ofte, når nogen er faret vild i junglen. Men selvfølgelig – er man faret vild i junglen i 40 graders varme, så har man jo nok også udskilt lidt muskusdufte, der godt kan krydre en modvind en anelse.

Derefter var vi ude/oppe at se theplantagen Boh. Og vi ved nu, at der er forskel på højlands- og lavlandsthe samt hvid, sort og grøn. Udover at vi blev lidt klogere, så var det bare et flot syn. Thebuske i terrasser. Grønt, grønt, grønt hvorend blikket vendte sig. Thebuske bliver klippet ca. hver 3. uge. Det er hårdt arbejde, så det har man importeret arbejdskraft fra Indonesien til at gøre. De arbejder i stegende bagende hede fra morgen til aften. Og at se dem balancere med en 60 kg tung sæk friskplukket the på hovedet ned af bakken – respekt!

Sidste stop var en af de ældste regnskove i verden. Den var fugtig og fuld af mos. Det var fuldstændig som at gå en tur i skoven med de 2 hobitter Mary og Pippin i Ringenes Herre 2 – de 2 tårne. Skovbunden var blød. Blød af 4 meter mos – så det var næsten som at hoppe i trambolin.

Derefter gik turen videre til Pulau Perhentian – 2 øer, hvor vi var kommet for at snorkle. Og her tog det bare fat igen. Vi boede med den mest pragtfulde udsigt udover vandet. Damerne med mest på kreditkortet længst fremme, og os andre måtte stå lidt mere på tær for at få havudsigt.

Vi var på øen for at snorkle. Mormor havde ligget og øvet sig i vandkantet, og havde bestemt sig for at tage med. Og hun gjorde det sgu bare lige! Hun sprang ganske enkelt bare lige i fra båden med redningsvest og snorkel på. Totalt sejt! Og hvilken debut udi snorkling. Vi har set de mest fantastiske koreller, masser af farvestrålende fisk blandt andet klovnefiskene (Nemo). Vi har set hajer – flere af slagsen – og store var de. Så store at når de kigger på en, så håber man bare rigtig meget på, at de svømmer den anden vej. Og sørme om vi ikke har set 2 kæmpestore havskildpadder. Nogle af de store – Green Turtle. Det var simpelthen for vildt!!!

En aften skal jeg ned og aflevere noget nede ved mormor, hvor jeg på vejen derned, bliver ”angrebet”, af hvad jeg tror er et meget stort sort insekt med røde øjne. Da jeg åbner døren forsøger den at komme med ind, og jeg smækker den i, hvorefter den begynder at skrige som en nyfødt pattegris. Mormor spørger forsigtigt, om der er nogen derude, men jeg er ganske enkelt for lamslået til at svare. Endelig forsvinder kræet ned under huset og jeg kommer ind.

Farmor og mormor er til solnedgange og da vi sidder der næste aften, kommer der først en lille flagermus forbi. Da slår det mig, at det jo selvfølgelig var en flagermus, der nær havde spist mig. Men jeg skal da så lige mene, at det var heldigt det ikke var den næste fætter, der gerne ville have været med inde af døren. Pludselig vælter det bare ind fra alle kanter med kæmpestore flagermus, der slår sig ned i træet foran. Disse kræ er både fascinerende at kigge på, men altså også lidt ulækre, som de hænger der med hovedet ned af og de der røde øjne.

Som i kan høre, så er her dyr nok. Vi er ikke færdige. Der løber store varaner rundt sådan lidt her og der. Og der er gibbonaber i baghaven. Insekterne giver buler i panden, hvis de flyver ind i en.

Nok herfra. Martin siger, at ingen af jer gider at læse helt herned til alligevel. Men mon ikke??

Fra folkene i Malaysia, der er begyndt nedtællingen til hjemrejsen.

Saa er der billeder ..

www.snapfish.dk

login: haaning84@hotmail.com

kode: andreahaaning

de ligger under billeder :)

Over and out,

Andrea, Nord Tibet