Vi stod op og viste ikke hvad der ville ske,om vi skulle blive i hytten hele weekenden. Vi havde ikke hørt noget larm ellerballade fra byen siden i går formiddag. Vi havde dog fået at vide atsituationen kunne blusse op igen i dag, hvis Kabakaen blev nægtet adgang afpolitiet til den ceramoni, som hans premiere minister i torsdags var blevetnægtet, og som havde startet al balladen.
Joseph kom forbi ved 11-tiden og forklarede atdet nu var sikkert at færdes igen. Kabakaen havde opgivet at tage til denomstridte ceramonien, fordi han var bange for at flere ville omkomme, hvis derblev uroligheder som dem dagen for inden, for politiet og militæret går rimelighårhændet til demonstranter her. Han havde også bedt folket i Buganda om atstoppe optøjerne, og det havde folk adlydt. Joseph havde et par aviser med frade sidste par dage, som viste billeder af demonstrationerne i Kampala. Bilervar blevet brændt af, der var sket omfattende hærværk og butikker var blevetplyndret. Det lignede lidt de billeder vi så fra Paris for nogle år siden dader var uroligheder.
Der er nogle kongedømmer i Uganda, hvorBuganda er det befolkningsmæssigt største og indeholder de største byer,inklusiv hovedstaden, Kampala. I hver kongedømme er der en konge, eller Kabaka.Præsidenten i Uganda Museveni, er ikke fra dette kongedømme, men fra detvestlige Uganda. Han har derfor mange modstandere i Buganda som meget bedre kanlide Kabakaen i Buganda. Kabakaen har ikke så meget magt som præsidenten, menså vidt jeg har forstået det, er præsidenten for Uganda træt af at Kabakaen afBuganda er så populær, og reelt har ret meget magt fordi folket er så vildt medham. Det er vist ingen hemmelighed at han gerne vil af med Kabakaen, og det hanher gjorde med at forhindre Kabakaen i at tage til sin ceremoni, var så eneller anden politisk motiveret handling i det spil. Det er ret indviklet.
Vi tog og en tur ind til byen for at bruge internettet,men der var ikke internet. I dag var årsagen til at det ikke virkede, de sidstepar dages uroligheder. Hvordan det kunne have noget med hinanden at gøre opgavjeg at finde ud af.
Vi gik i stedet hen på markedet, for at købelidt ind. Mens vi gik og kiggede på diverse frugt og grønt, kom pludselig etkraftigt vindpust. Nærmest synkront begyndte alle sælgerne på markedet at pakkederes boder sammen. Der var også nogle faretruende mørke skyer, og folk vidsteåbenbart at det nu snart ville regne. Jeg kan ikke endnu helt vurdere hvilkeskyer der er regnskyer og hvilken blæst der betyder regn, men inden det regnerblæser det altid et kvarters tid i forvejen. Vi skyndte os at købe det viskulle bruge, og cyklede så hurtigt hjem. Vi nåede det lige inden regnen.
Vi prøvede at lære Josephine og Charlotte atspille 500, men det var sværere end som så. Jeg ved ikke om de ikke er vant tilat spille kort, men de kendte i hvert fald ikke til at kortene i et kortspilhavde en bestemt rækkefølge. …8,9, 10, J, Q, K, A, 2, 3, 4… At lægge til andreskort, var også ret svært at forklare. Vi kom aldrig rigtigt i gang. Jeg tror viprøver en anden gang igen, og nok ikke med alle reglerne lige fra starten af.
Vi fik en luganda lektion, om hvad man sigernår man er på markedet. Hvad de forskellige frugter og grøntsager hedder.Hvordan man beder om noget, og siger hvor mange man gerne vil have. Hvordan manprutter om prisen. Ssente meka? Lwaki oseera nyo? Kitono nyo nsalirako. Etlille problem er at tallene på luganda er ret indviklede og jeg har ikke lærtret mange af dem endnu. Så det giver ikke så meget mening at spørge på lugandahvad noget koster, for svaret bliver dermed også på luganda…
Uganda