Det eneste vi skulle i dag var at mødes medLPS holdet, og det var først kl. 16, så vi havde god tid. Jeg sov længe, stodop kl. halv 10. Jeg brugte det meste af formiddagen på at vaske tøj fra lejren.Det er meget tidskrævende at vaske tøj i hånden, jeg håber det bliver bedreefter jeg bliver vant til det. Jeg savner vaskekælderen på Blegkilde Alle. Vihar snakket lidt om at finde en som kan vaske tøj for os, men det er blevet vedsnakken ind til videre.
Nabopigerne kom over for at lege som deplejer. Namulindwa, Naiga og Josephine (Jeg er ikke helt sikker på stavningen)hedder de. De sagde at de var sultne, så de fik mad med da vi spiste frokost,som i dag bestod af omelet. De har inviteret os med til en slags højtidelighedi næste uge, for at mindes deres far som døde sidste år, og de har vist sværtved at klare sig. De hjælper til i haven hver dag, men kun ind til middagstid,for herefter kommer slangerne frem i haven…
Mødet med LPS taskforce, som det hedder,skulle begynde kl. 16, så Iben og jeg var der i god tid. Det viste sig dog atder ikke havde været nogen grund til det. Folk dukkede lige så stille op, ogmødet startede stadig ikke. Kl. 17 kom deltager nr. 11 af de ca. 17 der varinviteret og ikke havde meldt afbud. Mødet gik kort efter i gang, over en timesenere end aftalt. Mødet tog næsten to timer, hvilket var ret unødvendigt, fordet var meget lidt der reelt skete på mødet, men der var nogen der snakkede iret lang tid. Et af de sidste emner der blev diskuteret var mødernes varighed.Nogen mente at der skulle være en grænse for hvor længe møderne måtte tage, ogder blev foreslået en time som maksimum. Ironisk nok af den person der varkommet netop en time for sent til mødet. Jeg var forberedt på at vi kunne kommetil at opleve sådan ventetid, for det har tidligere undgomsfrivillige fortaltom, men det er første gang jeg rigtig oplever det. Jeg håber ikke det vilgenere mig for meget. Jeg tror jeg vil tage min computer eller måske en bog mednæste gang, så man kan bruge ventetiden på noget fornuftigt.
Vi havde planlagt at skulle købe ind eftermødet, men det var nu blevet mørkt fordi mødet havde trukket så meget ud, menheldigvis ville John gerne følge med os rundt på markedet for at købe det viskulle have købt. Jeg havde bestemt mig for at jeg ville lave samosas i dag, såvi købte bl.a. ind til det. Samosas er trekantede pakker af chiapati (madpandekager) med fyld i, som bliver friturestegt. Jeg havde ike prøvet det før,og det blev heller ikke helt godt. I min opskriftsbog stod der ordret (oversatfra engelsk) at pandekagerne skulle være 7 til 8 i diameter, og jeg tænkte cm,men det må næsten have været målt i tommer, for det var utrolig svært at foldesådan nogen små nogen, og de var også noget mindre end dem vi har smagt rundtomkring. Jeg har evalueret forløbet med mig selv og fundet ud af at jeg nokprøver igen en anden gang, selvom jeg var ret irriteret på det da jeg stod meddet.
Uganda