5. november

 Jeg vågnede ved at folk snakkedeomkring mig på sovesalen. Stemmerne var ret sløve for der vr blevet festet igår aftes. Efter at Bianca havde fået malaria i sidste uge, var det blevetbesluttet at vi alle skulle testes for malaria, nu hvor vi aligevel var iKampala, så en evt. infection kunne fanges i opløbet. Nogen skulle rejse langtså de skulle tidligt ind på vores hospital for at blive tjekket, så de kunne nåtilbage inden aften. Jeg var blevet testet, for jeg var lidt syg i sidste uge,hvor BC'en i Mpigi Branch Ivan havde besluttet at jeg også skulle ind til checkup i Kampala. Derfor kunne jeg sove videre mens nogle af de andre måtte tidligtind på hospitalet.

 Vi var alle otte ungdomsfrivilligesamlet i Kampala de her par dage fordi vi var kommet fra Visit Branch opholdeti går, og skulle videre til vores branches i dag. Vi havde overnattet på ethyggeligt og centralt sted i Kampala, der hedder Tuhende Safari Lodge, tæt påden nye taksipark. Rigtig hyggeligt sted faktisk og endda også ret billigt.13.000 kostede det pr. person. Vi har før boet på Backpackers hostel, men detkostede 15.000 og ligger et stykke væk fra centrum så der bliver fleretransportomkostninger oveni. Vi har også boet på et Faso hotel, der også liggermeget centralt, og som Røde Kors anbefaler, men det er ikke nær så hyggeligt ogdet koster 32.000 pr. overnatning.

 Jeg var den eneste der ikke havdenogle æringer enten på hospitalet eller på Røde Kors Headquarter, så imens deandre tourede rundt i byen, slappede jeg af ved en computer på en internetcafei Garden City. Garden City er et kæmpe stort butikscenter, hvor man kan få althvad man kan få brug for, og vi plejer at være en tur her forbi når vi harværet i Kampala, lige for at få købt nogle af de ting vi ikke kan få ude ivores byer.

 Eftersom de andre fik klaret det de nuskulle i byen kom de også ind til Garden City. Her fik vi lidt frokost, som formit vedkommende bestod af pizza, og vi købte lidt småting i supermarkedet. Jegkøbte vingummier, som jeg har savnet længe. Jeg spiste en halv pose på alt forkort tid, mens jeg ventede på de andre, hvilket resulterede i at jeg fik entræls kvalme.

 Da Nishan kom fortalte han at han ogsåvar blevet testet positiv for malaria. Har var ikke syg eller noget, men hanhavde åbenbart parasitterne i blodet. Det var ikke sikkert at han ville væreblevet syg af det, for den medicin vi tager hver dag, skulle netop kunne kurerede milde malariainfektioner inden man bliver syg. Men nu hvor det alligevelblev opdaget i forvejen, fik han yderligere noget medicin for at være på densikre side.

 Fra Garden City begav Iben og jeg oshen på vores hostel og hentede vores bagage så vi kunne komme hjem til Mityana.Taksiparken virker ikke så kaotisk og stressende som den har gjort de førstepar gange vi var her. Vi gik roligt hen og fandt vores taksi og satte os omborduden de mindste vanskeligheder. Jeg er i det hele taget ved at føle mig ret godttilpas med at være i Kampala, og kan bevæge mig rundt uden hele tiden at værenervøs for om nogen vil stjæle mine ting eller snyde mig. Jeg er selv begyndtat turde køre på bodaer i Kampala hvilket jeg heller ikke har gjort før den hergang. Jeg kunne udmærket forestille mig at bo her.

 Både Iben og jeg halvsov i den varmetaksi på vejen hjem til Mityana. Vi var trætte, og vi har kørt turen så mangegange efter hånden at det er blevet en vane og noget der bare skal overstået,og ikke en spændende oplevelde som i begyndelsen.

 Pigerne var henrykte da de så os kommegående hen ad vejen mod huset, og Namulindwa kastede sig om halsen på Iben. Desyntes de to en halv uge havde været alt for lang tid. Vi havde fortalt dem atvi ville have været hjemme allerede i tirsdags, men programmet var blevetskubbet lidt undervejs, så vi kom to dage senere hjem en planlagt. De havdeværet bange for at vi ikke ville komme tilbage mere.

 Vi var for trætte til at laveaftensmad, og vi havde heller ikke noget mad at lave det af, så vi slentrededen vante vej ned til New Highway Hotel og fik aftensmad. Tjenerne som viefterhånden kender ret godt, bød os velkommen tilbage og sagde at de var gladefor at at se os igen. Det er dejligt med den gode service vi får her, i modsætningtil der vi havde spist vores måltider i Mpigi. På vejen hjem snuppede vi noglechapatis med fra en bod, og spiste dem på vejen.

 Dejligt atkomme tilbage til Mityana og føle sig hjemme. Iben sagde at det var dejligt athave været væk fra Mityana på Visit branch, for nu forstår hun endnu bedre atsætte pris på det sted vi bor. Jeg har det på samme måde. Det samme bliver noktilfældet når vi kommer tilbage til Danmark.