Vi havde ingen planer i løbet af dagen, udover om aftenen hvor vi var inviteret med til noget der blev kaldt Street bash.Vi slappede af det meste af dagen spiste sen morgenmad og tilsvarende sen frokost.Frokosten spiste vi på Kolping, som er en restaurant i byen, fordi vi var lidtdovne.
Den mad vi spiser til hverdag består ofte afris eller pasta med forskellige grøntsager vi køber på markedet. Det er megetbilligt at købe frugt og grønt hernede, og det kan kun fås på markedet. Ingenaf de supermarkeder vi bruger her i byen har frugt og grønt, og det skyldes,siger de selv, at de ikke kan konkurrere med priserne på markedet.
På markedet kan man få mange af de grøntsagervi også har i Danmark. Tomater, peber, aubergine, løg, hvidløg, kartofler,gulerødder, ærter, bønner ect. Derudover er der nogle specielle grøntsager manikke kan få hjemme, men som man bruger meget her. Matoke bananer, bruges til atlave en drøj kartoffelmos-agtig masse, som ikke smager af så meget, men spisesrigtig meget her. Cassava er en slags hvide kæmpe gulerødder, og bruges ca. påsamme måder som kartofler bruges i Danmark. Sweet potatoes (en slags sødekartofler) har jeg ind til nu kun oplevet som kogte, men kan også bruges tilandre ting, lidt som almindelig kartofler også. I forhold til frugter kan manfå det maste af hvad vi kan få i Danmark, og derudover en masse andet. Bogoja,ndizi, conca, matoke og kivuvu er de fem typer bananer og er stødt på her indtil nu. Passionsfrugt, mango, ananas, bananer og papaja koster mellem enfemtedel og en tiendedel af i Danmark. Derudover findes der mange frugter jegaldrig har set i hjemme, bl.a. guava og jakafruit. Flere kender jeg ikkenavnene på. Markedet består af en masse små boder langs nogle små veje i byen.Nogle af boderne har et lille bord, men mange er også bare indrettet på enmåtte på jorden. Grøntsagerne eller frugterne er her stablet i små sirligebunker eller lagt fint på række.
Det vi har til brug i forbindelse medmadlavning er to gasblus, en køkkenvask og så køkkenbordet. Ingen ovn, køleskabeller elektriske apparater i det hele taget. Så vi køber ind næsten hver dag,for det er jo få ting der kan holde sig uden at være på køl. Vi har ikke indtil nu købt kød til at tilberede hjemme, kun når vi har været på restaurant,har vi spist kød. Måske våger vi os ud i det en dag. Æg køber vi til gengældtit. Vi har lavet omelet en gang, og vi har nogle gange lavet en risret fra minkogebog med ugandisk mad, hvor der også skal æg i.
Når vi ikke laver mad herhjemme, har vi tresteder vi kan gå hen og spise. New Highway Hotel, Kolping house og Universalrestaurant. På New Highway koster det typisk 5-6.000 sh. (12-15 kr.) for etmåltid. De andre steder omkring 3-4.000 sh. (8-10 kr.) per person. Vi får hverdag 12.000 (30 kr.) til mad, og når vi selv laver mad er det endnu billigereend på restauranterne.
Om aftenen var der så Street bash. Det vihavde fået at vide var at der ville åbne en ny natklub, og at gaden foran denville blive lukket af, og at der så skulle være fest i gaden, bogstavelig talt.Det lød til at være noget meget stort ifølge dem vi havde snakket med om det.Kl. 22 mødtes vi med Solomon, en anden frivillig fra branchen. Da vi kom derhenviste det sig at politiet havde aflyst gadefesten, da det var en vigtig vej derførte til en naboby. Arrangørerne havde åbenbart lige glemt at koordinereeventen med politiet. Der var mange mennesker uden for den nye klub der varåbnet. Alt for mange mennesker til at de kunne være derinde. Vi opgav at kommederind, og Solomon tog os med hen på et anden sted der hedder Audio. Der vartil gengæld stort set tomt for mennesker, og ret kedeligt. De spillede højmusik som på et diskotek, men der var samtidig en storskærm hvor der blev visten fodboldkamp mellem Real Madrid og et andet spansk hold. Meget underligkombination, men de fleste, af de i forvejen få, mennesker derinde varalligevel dybt optaget af kampen, så vi blev der ikke så længe.
Uganda