Jeg tog ind til byen lidt over middag, for atspise på Universal. Her mødtes jeg med Joseph og Iben. Iben havde haft Josephmed til at finde en kuffert til hende. Mens vi spiste, fortalte Joseph os lidtom planerne for lejren samt om budgettet, som han var ved at færdiggøre. Jegspiste matoke, ris, peanutsovs og kylling. Derfra tog vi over for at få mincykel repareret. Iben gik over på internetcafeen.
Kæden på cyklen var næsten knækket over. Jeger bange for at jeg ikke have været helt god nok til at smøre og rense kæde ogtandhjul, og i den her varme og med alt det støv og sand, har jeg sikkert selvbedt om at den skulle gå i stykker. Fra nu af må jeg lige tage mig lidt sammenpå det område. Det kom til at koste 17.000 shilling (40 kr.) at få skadenudbedret, så det var jo lige til at overkomme. Herefter gik jeg over til Ibenpå internetcafeen. Hun gik lidt før mig, for hun skulle trække sin mega storekuffert med hjem. Jeg cyklede på min cykel som nu igen fungerede, og Josephcyklede Ibens cykel tilbage til vores hus senere.
Da vi kom hjem, gik jeg over til Peter oghørte ham om han havde tid til at give en luganda lektion. Han har en lidt underligarbejdssituation. Han er manager på en tankstation i Mityana, men han siger athan har taget en måneds fri fra arbejde, men det er ikke normalt her at holdeferie på den måde, men han siger at han havde brug for at hvile hjernen. Hanlaver i hvert fald ikke noget for tiden. Han er noget træt af at han ikke kankomme til at bruge sin jurauddannelse, for han vil gerne spare sammen til atlæse videre til advokat en gang. Det er meget svært at få et job i Uganda, isæret godt job, hvor man bruger sin uddannelse og får en god løn. Det er stort setkun hvis man får job af staten, fx på distriktskontorer at man kan det. Og dejob kan man kun få hvis man kender nogen eller har nogle venner der alleredearbejder der, og kan anbefale en, og samtidig skal man betale et stort beløbsom ”kompensation” for at få jobbet. Korruption er et stort problem her. Peterkender ingen offentligt ansatte, så han prøver at få tingene til at hængesammen ved at undervise lidt, og han har også gang i andre småsidebeskæftigelser der giver lidt.
Da jeg kom derover var det også hans kone deråbnede. Han havde åbenbart ligget og sovet, men han virkede glad for at se mig,og han ville hellere end gerne give en lugandalektion. Vi har aftalt at give5.000 shilling (12 kr.) pr. lektion, men jeg tror vi giver ham noget mere nårvi skal betale. Dagens lektion handlede om personer, dele af kroppen og hvordanman beskriver personer.
At tale om folks hudfarve er her heltanderledes end hjemme, hvor det jo nærmest er tabu. Her skelner man åbenbartmellem sorte, brune og hvide. Dem man kalder sorte er meget mørke, og det erPeter fx. Brune mennesker er så lidt lysere. Jeg er ikke helt sikker på hvordanden skelnen præcist er. Hvide er stort set alt andet end afrikanere. Europæere,amerikanere, kinesere, indere… Selv nogen man ikke vil synes er hvide, bliverher kaldt hvide alligevel. Alle børnene der råber muzungu efter os har åbenbartlært den skelnen, for selvom muzungu egentlig betegner en person der talerengelsk (luzungu), er ordets reelle betydning person med lys hud.
Joseph kom senere på aftenen forbi, og villerent faktisk spille skak igen. Han havde sammen med Iben og Solomon vundet overmig dagen før, men i dag vandt jeg over ham. I første spil hjalp jeg ham ikkeså meget, og det tog heller ikke lang tid at vinde. Hehe. Anden gang hjalp jegham, så det blev et ret jævnbyrdigt spil, men jeg vandt alligevel.
Han blev til aftensmad, og vi snakkede lidtvidere om hvordan lejren skulle køres. Han gennemgik hvordan de plejede at kørenogen af de LPS moduler som vi også skulle køre på lejren. Jeg glæder mig mereog mere til rigtigt at komme i gang. Da vi hørte om LPS til at starte medhjemme fra, virkede det meget uhåndgribeligt, og det var svært at forestillesig hvad det konkret var vi skulle lave. Men nu er det efterhånden blevetlysende klart.
Uganda