Vi fik i går at vide at et af branchens links,i dag ville have arrangeret ”community service,” en slags frivilligsamfundstjeneste. Her var det i form af at samle skrald i centrum af Mityana.Det er virkelig også noget der er brug for. Der ligger altid skrald og flyderoveralt i byen! Det er ikke kun her i Mityana, men alle de steder jeg har væreti Uganda. Det skyldes vel et meget ineffektivt, eller ikke eksisterendeaffaldshåndteringssystem. Der står nogle sorte plasticbeholdere til skraldlangs hovedvejen gennem byen. De er vel ca. 1,2 x 0,8 x 0,8 m (l, b, d). Debliver tømt en gang i mellem, en tre gange om ugen vil jeg tro. Affaldet bliverså smidt på en losseplads uden for byen, hvor det muligvis bliver brændt af.Der er ingen afhentning af affald ved huse, det må man selv finde ud af atkomme af med. Det resulterer i at folk ofte brænder affald af på små bål rundtomkring i byerne. Jeg ved ikke og jeg har skrevet det tidligere, men vi betalernabobørnene for at smide vores affald der hed hvor de også gør af deres eget.Det ender formentlig også på en losseplads eller en anden improviseretaffaldsbunke på et tilfældigt ubenyttet stykke jord. Pointen er at det er sværtat skaffe sig af med sit affald, og det resulterer i at meget affald bliversmidt i byen.
Vi var stået tidligt op, for vi havde aftaltat mødes med Joseph allerede kl. 8 på branchen, for derfra at tage hen ogdeltage i arbejdet, mest for at bakke eleverne op i arbejdet. Men vi glædede ostil at se hvordan det kom til at foregå. Joseph havde fortalt at der skulledeltage omkring 1000 elever i dag, så der kunne blive samlet ret meget affald.Kl. kvart i otte skrev han dog til os at vi skulle vente med at tage af stedfor der var ændringer i planerne, og at ville ringe tilbage. Jeg havde påfornemmelsen at det kunne være blevet aflyst, det ville ikke undre mig. Nåh, vitog en kop kaffe mere på terrassen i morgensolen, på de nye plasticstole som vii øvrigt brugte rigtigt for første gang, mens vi ventede på at Joseph skullegive en melding tilbage. Der gik lang tid. Jeg skrev min dagbog for i går.Derefter læste jeg et kapitel i ”1984” som jeg stadig ikke er færdig med. Ibenlaver armbånd ud af garn til alle mulige mennesker hernede, så det fortsattehun med. Da klokken var omkring 11, og vi stadig ikke havde hørt fra Joseph,besluttede vi at tage ned i byen og vente, evt. på internetcafeen. Lige indenvi tog af sted, ringede vi til Joseph for at høre hvordan det ville gå medcommunity service, og for at fortælle ham at vi tog af sted. Han sagde (måskeikke så overraskende) at det ikke var i dag alligevel, men først på fredag, nogenhavde byttet om på nogle datoer. Han undskyldte at han havde glemt at ringetilbage til os og fortælle det.
Vi tog ind til byen og var lidt på nettet,inden vi tog over på Universal og spiste frokost. Vi skulle mødes på branchenkl. 13.30 for vi skulle have session på en skole igen i dag, Mityana TrinityCollage, fra kl. 14. Vi var kun seks der var mødtes på branchen, de andre villenok bare komme derud selv. Vi kørte på bodaer derud. Der var allerede et parstykker af de andre derude, og inden eleverne blev organiseret og klar tilsession, var de sidste dukket op. Vi var 12 facilitatorer af sted i dag, mengruppen af elever var så lille at vi valgte ikke at dele den op. Jeg tror derhar været omkring 40. Det var ikke alle eleverne der var på skolen i dag, menvi var alligevel alt for mange facilitatorer med. Halvdelen kunne have gjortdet i hvert fald, så det bliver nok sådan næste gang. Min del i dag gik endnubedre end de to første gange jeg har været med til session, det kommer utrolighurtigt synes jeg.
Da vi kom hjem, kom Josephine og Nayiga overtil os, for at sidde i vores sofa og spille kort, som de så tit gør. Defortalte at de havde fået malaria begge to. Det er utroligt at det lige skullefalde sammen, men de havde været ved lægen og blevet undersøgt, og havde fåeten masse medicin de skulle tage. Det så nu ikke ud til at de var alvorligtsyge, faktisk bemærkede jeg overhovedet ikke at de var syge, før end de sagdedet. På vores forberedelseskursus fik vi at vide, at man meget ofte bare villefå en masse medicin udleveret og få at vide at man havde malaria, hvis man barevar det mindste syg, og snakkede med en læge…
Uganda