Fra morgenen af kiggede vi på de evalueringereleverne på de fire skoler havde lavet de seneste dage, og begyndte på atskrive rapport over evalueringerne. Jeg havde hurtigt skimmet dem lige da vihavde fået svarene, og da syntes jeg svarene var lidt nedslående, for mangehavde misforstået spørgsmålene og endda noget af indholdet i vores sessions. Davi kiggede dem nøjere igennem her i dag, viste det sig dog at eleverne havdefået en del mere ud af det end hvad jeg først havde troet, og der var en delbrugbare kommentarer. Vi blev ikke helt færdige med rapporten, for der varmange evalueringsskemaer der skulle læses igennem og tydes.
Vi havde et møde med Joseph og Laetitia kl. to,hvor vi skulle forberede os til vores midtvejsevaluering af projektet, somskulle begynde i morgen. Vi havde nogle gode og konstruktive diskussioner omhvordan programmet kunne forbedres til næste år. Vi diskuterede aldersgrupperfor de elever vi lavede sessions for, hvordan de fire skoler hvor vi har LPSsessions på er blevet valgt ud, hvordan man kan evaluere de enkelte sessions påen bedre måde og mange flere ting.
Senere på dagen havde vi LPS møde. Der varikke så mange deltagere som man kunne have ønsket, og det blev et kort møde forder var ikke ret mange punkter vi skulle igennem. Mange af punkterne vedrørteheller ikke rigtigt Iben og jeg forbi vi jo skulle afsted fra i morgen og værevæk i over to uger, og derfor ikke kunne deltage i de aktiviteter der blevplanlagt.
På vejen hjem gik vi forbi markedet, som stadiglå langs vejen hvor det altid havde ligget. De snakkede bare altid om at detsnart ville flytte et andet sted hen. Måske ville det være flyttet når vikommer tilbage fra visitbranch. Vi købte lidt ind til binyebwa og cassava.
Da vi kom hjem begyndte vi at lave mad, menogså på at pakke vores ting til de kommende to uger. Pigerne var kede af at viskulle være væk i to uger. Det bliver ikke let når vi rejser herfra tildecember.
Osward kom også forbi og snakkede lidt. Hanprøver at lære lidt dansk, det er meget sjovt at høre på at han prøver atudtade alle vores underlige ord. Jeg går ud fra at folk har grint lige så megetaf mig når jeg har forsøgt at lære luganda. Han havde nogle urter med som hanmente der ville kurere Ibens fod. Hun havde haft lidt ondt i forden et pardage. Han havde også en stor pose grøntsager med til os, som han lige havdekøbt da han alligevel havde været uden på det landbrug hvor han arbejdede. Vikunne ikke på nogen måde nå at bruge alle de grøntsager, for vi skulle afstednæste morgen, men han insisterede på at vi skulle have dem. Iben og jeg blevenige om bare at give dem til pigernes mor morgenen efter inden vi tog afsted.
Jeg klippede mit hår den aften, for det varved at være lidt langt igen. Herefter pakkede jeg de sidste ting inden jeglagde mig til at sove.
Uganda