Iben tog om morgenen af sted ned på kontoretfor at hjælpe Phionah med at skrive mødereferater ind på computer. Jeg tog lidtsenere af sted, og i mellemtiden skrev jeg lidt dagbog. Da jeg kom ned påbranchen lidt senere var der ingen. Jeg havde håbet at jeg kunne læse månedsrapportenigennem med Joseph, men det måtte vente.
Jeg satte mig i stedet til at laveevalueringsskemaer til de studerende på skolerne som skulle bruges til atevaluere vores fire sessions. Det var noget jeg havde snakket med Joseph om atgøre, så vi kan få en fornemmelse af hvad eleverne, vi har haft sessions med,har fået ud af det. Levi havde snakket om, til vores evaluerings møde her fornoget tid siden, at vi skulle finde indikatorer for hvilken forandring voressessions gjorde for eleverne. Denne evaluering kunne blive et led heri.
Da der var gået et godt stykke tid og jegstadig ikke havde hørt noget fra Iben, vis cykel stod uden for branchen, ringedejeg til hende for at høre hvor de var henne. Strømmen i kontoret var forsvundetimens de var i gang, så de kunne ikke komme videre. Jeg havde ikke opdaget atder ikke var strøm fordi jeg arbejdede ved min bærbare computer, som kørte påbatteri. De var bare gået ind til byen imens de ventede og havde gået rundt og setpå butikker eller sådan noget. Iben sagde at Phionah plejede at spise frokostpå en anden restaurant end vi gjorde, og hun spurgte om ikke vi skulle gåderhen og spise med hende i dag, for at prøve den.
Vi mødtes på restauranten som lå i en snæversidegade til hovedgaden, parallelt med den Universal lå i. Restauranten havdeikke noget navn, men Phionah sagde at det ikke var unormalt. Man kunne ikke seat det var en restaurant hvis ikke man vidste det. Udenfor var der et lavt bordmed tre plasticstole omkring og en parasol over, og det var der vi satte os. Dehavde bestilt for os på forhånd, og vi fik alle tre det samme. Udvalget varmeget begrænset i forhold til Universal, sagde Phionah. Matoke med sweetpotatoes og casava til og jordnøddesovs med flæsk. Lige på nær de to småstykker flæsk der lå i tallerkenen med jordnøddesovs, var det ret lækkert. Detkostede kun 1500 for maden. På universal ville det samme have kostet omkring3000.
Sidste session på Mityana Town i den heromgang. Kun Simon og jeg dukkede op på branchen. Vi fulgtes med de andre ud påskol gik i gang med sessionen, stadig uden at de andre var dukket op. Lidt indei sessionen dukkede Kabanda op, meget undskyldende. Han plejer at være megetpunktlig eller melde afbud hvis han ikke dukker op. Solomy havde vi ikke hørtnoget fra, men hun dukkede ikke op. Det viste sig at hun havde skrevet tilJoseph, som havde glemt at videregive beskeden til os. Sessionen gik rigtiggodt synes jeg, selvom vi manglede en del studerende, som var blevet sendthjem, fordi de ikke havde betalt skolepenge endnu. Vi supplerede hinandenrigtig godt og vi vidste alle sammen hvad der skulle ske igennem sessionen,samtidig med at vi fik brugt nogle gode metoder og vi fik eleverne med, og destillede en masse gode spørgsmål. Det er sådan en god session skal være.
Da vi sad på branchen efter sessionen spurgtejeg Iben om det ikke var i dag vi skulle købe den høne vi har snakket om. Hunvidste ikke helt om hun var med på ideen, men jeg sagde at vi skulle have detgjort snart, så vi kunne nå at fede den op inden vi skulle spise den, og detskulle jo være mens vi stadig var her. Hun gav mig ret. Vi købte hønen ved enhøne-sælger der er næsten lige ude foran kontoret. 8.000 shilling (20 kr.)kostede den. Joseph hjalp os med at finde en god en. Han hjalp også med at købemad som vi skal give den. Nu står den bundet i en snor bag vores hus, for sådangør man her. Den skal være bundet et par dage så den lærer hvor den bor og fårmad, og derefter lader man den bare gå rundt som det passer den, og den stikkerikke af. Ingen dyr her er hegnet ind eller noget i den stil, de går alle løstrundt. Det bliver spændende at se hvor stor den når at blive. Den skal blive etlækkert måltid. Iben har givet den det stolte navn Pylle pylle.
Uganda