Jeg er begyndt at lære lidt Luganda, som ersproget der tales i den centrale del af Uganda. De fleste af de ugandiskefrivillige her taler Luganda i en eller anden udstrækning. Det er meget sjovtat kunne sige lidt på lokalsproget. Goddag, godmorgen, godnat, tak for mad. Oliotya, wasuze otya, sula bulungi, weebale kufumba. Den slags små bemærkninger.Uganderne synes også det er enormt sjovt, i hvert fald de af uganderne somforstår luganda. Man kan jo ikke se hvem af dem der forstår det, for der ermange forskellige lokale sprog i Uganda. Nogen gange hvor jeg tror jeg har sagtnoget til en ugander på hans lokalsprog, men i stedet for at smile og svare,kigger han bare underligt på en…
Programmet stod på rundtur i Kampala tildiverse officielle steder, af større eller mindre vigtighed. Jeg tror vi varmange af stederne fordi folk gerne ville se os. Vi var på Ugandisk Røde Kors(URCS) hovedkvarter hvor vi fik en rundvisning. Det er meget anderledes end detdanske hovedkvarter for røde kors i København. Det var en lille enklave med enmur omkring, midt i den meget travle by. Herinde var en masse små tæt beliggendehuse, alle i ét plan, hvori der var kontorer. Meget små kontorer i forhold tilhvad vi så i hovedkvarteret i København inden vi tog af sted. På den anden sidevar stedet meget mere hyggeligt end det danske hovedkvarter, som er kedeligt oganonymt ved siden af.
På hovedkvarteret fik vi besøg af en læge fradet privathospital som røde kors samarbejder med, og som vi kommer på hvis vibliver syge. Vi hilste også på Chairperson of national BYC - formanden for detnationale ungdomsudvalg i URCS, som hedder Hannington og er en meget fin fyr.Hans post svarer lidt til vores landsformand i URK, men i Uganda har man bare ikkeen selvstændig forening for ungdommen, som vi har det i Ungdommens Røde Kors.
Udover URCS hovedkvarteret besøgte vi den Danskeambassade i Kampala, hvor det skulle registreres at vi var i Uganda og hvorlænge. Vi var også forbi Ugandas afdeling af ICRC (International committee ofred cross), for at få en sikkerhedsbriefing. Den sagde kort sagt at der ikke ernogle sikkerhedsproblemer der vil berøre os, og at vi skal bruge vores sundefornuft. Vi fik ikke noget at vide vi ikke havde hørt før.
På vejen hjem kørte vi forbi etshoppingcenter. Jeg var overrasket over hvor meget man rent faktisk kunne få.Vi var inde i et stort supermarked, hvor man kunne få alting stort set. Selv dekrydderier som vi alle sammen har slæbt med fra Danmark, fordi vi var blevetrådet til det, kunne man få her. Det mindede ret meget om et dansk supermarked,udover at der var en meget større ’frugt og grønt’ afdeling end der ville værei et tilsvarende supermarked hjemme. Vi var der ikke i så lang tid, det varbare lige så vi kunne få købt de nødvendige ting.
Vi fik tidlig aftensmad, for der var et punktpå programmet der hed noget i retningen af social event, og vi kunne ikke få atvide hvad det var. Det viste sig at vi skulle ind på en bar i Kampala, somhedder Steak Out Vi var ca. 25 stykker af sted. Stedet var halvt udendørs,halvt overdækket, et forholdsvis stort område. Det var blevet mørkt da viankom, men stadig dejlig varmt. Det var torsdag, kl. var vel omkring 9 og dervar mange mennesker allerede. På mange måder mindede det om et sted der kunnehave været i Danmark. Rundt omkring var der sofaer og borde, hvor folk sad ogsnakkede. I den ene ende af området var der et dansegulv hvor musikken var høj.Jeg havde håbet at der ville blive spillet ugandisk musik, for det kan jeg retgodt lide, men der blev af en eller anden grund primært spillet amerikansk ogeuropæisk musik, som vi hørte i Danmark for 5-10 år siden. Folk var dog ikkenær så fulde som hvis det havde været i Danmark, og der var næsten ingen derrøg. Vi fik at vide i forhold til netop rygning, at det blev set på som nogetmeget dårligt. Jeg tror ikke det var så meget i forhold til detsundhedsmæssige, men mere fordi rygning bliver associeret med an masse andreting. Måske får jeg en mere præcis forståelse af det hen ad vejen.
Uganda