Vi havde aftalt med Joseph at vi skulle mødeskl. 12 hos os, så vi kunne færdiggøre programmet til LPS campen i weekenden. DaJoseph kom kl. 14.20 begyndte vi på arbejdet som kom til at tage ca. 30 min. Vilavede de rettelser der var vedtaget på sidste LPS møde, samt skrev deansvarlige for hvert punkt på programmet også. Jeg havde inden Joseph kom, nåetat skrive vores månedsrapport næsten færdig, så den afsluttede vi også, så denvar klar til at blive sendt til Levi.
Lidt senere på dagen omkring kl. 17, skulle vien tur ud og besøge den skole som campen skulle afholdes på. Inden vi skulle afsted, ville jeg lige forbi netcaféen for at sende et par mails. Nettet var doghelt enormt langsomt i dag. Jeg brugte først 30 min. og på den tid havde jegikke nået at sende de to mails jeg skulle have sendt. Jeg brugte derefter 10min. mere på at få den sidste sendt. Det var især frustrerende fordi jeg vidsteat de andre ventede på mig. Jeg kom heldigvis ikke senere end at jeg ikke varden sidste der blev ventet på. (Det burde jeg måske have gættet)
Skolen der er udvalgt til lejren, er enprimary school. Vi (Solomon, Joseph, Iben og jeg) blev vist rundt afskoleinspektøren, som Joseph havde lavet en aftale med. Den ligger lidt udenfor byen, og der er mange åbne og grønne arealer omkring skolebygningerne, somkan bruges til forskellige formål i forbindelse med lejren. Eleverne kommer tilat sove i klasseværelser, og det samme gør de Røde Kors facilitatorer derbliver på lejren om natten. Iben og jeg tager dog hjem og sover om natten. Derer også en stor foredragssal, som vi kan bruge til vores sessions. Det er bedrefaciliteter end jeg havde forestillet mig der ville være, og vi har skolen heltfor os selv.
Vi ville have spist aftensmad på Universalrestaurant, men det viste sig at de færreste restauranter har åbent om aftenen.Vi tog ud på New highway hotel i stedet for, og spiste pommes frittes ogkylling med passionfrugtjuice. Det får man mange steder hernede, friskpresset,og det er rigtig lækkert. Joseph og Solomon sluttede sig til os lidt senere.Iben nød at se lidt fjernsyn, for der er et fjernsyn i hotellets restaurant,som altid kører, i dag på CNN. Caroline Wozniaky har spillet sig i kvartfinaleni US Open. Det er så den første danske nyhed jeg har hørt siden vi tog af stedtil Uganda. Og jeg har faktisk ikke savnet det særlig meget. Når jeg kommerhjem, er der et hul, på fem måneder, i min bevidsthed af begivenheder iDanmark, ja i hele verden, for vi hører absolut ingen nyheder her.
Solomon og Joseph tog med hjem til os, forJoseph skulle lige hente sin telefon som han havde glemt tidligere. De fik enkop kaffe, og så kom vi på en eller anden måde til at snakke om at spille skak.De havde aldrig spillet før. Vi tog vores spil frem og gav dem en hurtiggennemgang af reglerne. De var meget interesserede. Vi startede et spil, hvorIben var sammen med Joseph og Solomon, og jeg var alene. I starten forklaredevi hvorfor vi rykkede som vi gjorde, men efterhånden gik det over til at detvar dem der spillede mod mig, med lidt hjælp fra Iben. De var megetentusiastiske. Det blev faktisk også et meget spændende spil, der bølgede fremog tilbage. Det endte desværre med at jeg tabte. Første nederlag i skakhernede.Jeg trøster mig med at de var tre mod én. Efter spillet var Solomon ogJoseph enige om at vi skulle spille igen i morgen. Jeg ved nu ikke om jeg trorpå at de rent faktisk kommer, men det vil jo vise sig.
Da vi var på hotellet om aftenen, spurgte jeghvor meget det ville koste at leje et værelse. Det ville koste 16.000 shilling,og der ér varm bruser på værelserne. Det svarer til 40 kr…
Uganda