Jeg kørte ind til byen tidligt på dagen, forjeg ville gerne på internettet, det er ved at være mange dage siden. Inden det,ville jeg dog godt lige have strammet kæden på min cykel, da den ikke var heltstram nok efter den var blevet skiftet. Mekanikeren kiggede på kæden ogtandhjulene og sagde at han lige skulle have en prøvetur. Jeg skulle bare havestrammet kæden, jeg kunne ikke forstå hvad han skulle have prøvetur for, menhan kørte en tur alligevel. Da han kom tilbage, konstaterede han at alle tandhjulene,kranken og hjulnavet skulle skiftes. Ja sågar også kæden, som jeg ellers fikskiftet for få dage siden. Over 100.000 shilling ville det komme til at koste.Jeg gentog, at jeg altså gerne bare ville have strammet kæden, men det villehan ikke høre tale om. Jeg opgav, og sagde at jeg ville komme igen en andendag. Jeg allierer mig med Joseph næste gang.

Da jeg kom hen til internetcafeen, var derbare ikke noget internet. Surprise. Jeg gik lidt rundt fordi jeg håbede at detbare var en kortvarig afbrydelse. Jeg gik forbi supermarkedet og købte lidt indder. Gik over for at se om Universal havde åbent, for det havde Iben bedt migom, men der var lukket. Da jeg kom tilbage til internetcafeen, var der stadigikke forbindelse, så jeg kørte hjem igen.

Da jeg kom hjem til huset, var dørene låst ogIben var væk. Jeg ringede til hendes telefon, som jeg kort efter hørteringetonen fra, gennem vinduet der stod på klem. Hun var altså af sted udentelefon. Jeg satte mig på trappen og ventede lidt, og tænkte på hvad jeg ligeskulle gøre. Jeg besluttede mig for at gå over til naboen. Josephine og Nayigasad udenfor deres hus. Jeg satte mig ned og snakkede lidt med dem. De fortalteat Iben var gået ud i landsbyen for at købe flere kurve. Det undrede migegentlig ikke. Imens vi ventede forsøgte jeg at øve mig i luganda. De synes deter ufattelig morsomt når jeg prøver at udtale svære ord… Iben kom hjem med tonye kurve. Hun undskyldte mange gange at hun havde glemt at jeg ikke havde ennøgle. Men sådan er det vel, når piger skal shoppe, så ryger fornuften.

Efter vi havde spist frokost havde jeg igenlyst til at tage ind til byen og prøve lykken på internetcafeen. Da jeg komderhen var der godt nok internet, men der var fyldt op ved alle de femcomputere der virkede. Jeg gik så på udkig efter et par plasticstole, for vihavde besluttet at købe to, for der er godt nok en sofa og lænestole i voreshus, men ingen rigtige stole. Prisniveauet lå på 15-17.000 shilling (ca. 40kr.) Inden jeg ville købe dem med, kiggede jeg lige ind på internetcafeen igen,og nu var der minsandten både strøm, internet og plads ved en computer dervirkede, hvilket sammentræf. Jeg opdaterede min dagbog, læste et par mails ogsendte et par stykker og så kiggede jeg på billeder fra Uganda på facebook. Jegkøbte to stole med på vejen hjem, så nu har vi også almindelige stole i huset.

Da jeg kom hjem anden gang, satte jeg mig tilat forberede mig på morgendagens LPS session, og den første af slagsen. Detskal være en slags introduktion til eleverne om hvad LPS handler om og har somformål, og hvad de næste tre sessions vil komme til at handle om. Jeg skrev tilde andre i min gruppe for at høre hvornår vi skulle mødes og tilrettelæggevores session. De andre har lavet mange sessions før, det er bare mig der ikkehar, så jeg ved ikke hvor meget tid på forberedelse og planlægning der vil værenødvendigt, men ved jeg meget mere om i morgen. Jeg ved slet ikke om de villehave haft brug for et møde, men nu holder vi altså et, så jeg også kan følgemed.

Til aftensmad spiste vi pommes frittes og ikkeandet. Rigtige pommes frittes – kartoffelstykker kogt i olie. Virkelig usundtaftensmåltid, men virkelig lækkert. Det med hjemmelavede pommes frittes er heltklart noget man gør for lidt i.