I dag havde vi voresførste dag med LPS refresher training. Det er en slags kursus for facilitatoreri LPS, hvor både dem som allerede er facilitatorer og nogle nye facilitatorerer med, så gruppen der kan tage ud til vores links, bliver endnu større.Samtidig får den eksisterende gruppe genopfrisket hvad det hele handlerom.
Iben og jeg her lidten udefineret rolle til det her kursus, for på den ene side har vi været medtil at planlægge hvad programmet skal indeholde, men på den anden side skal viikke direkte facilitere kurset heller, for det kræver en speciel uddannelse somTOT - trainer of trainees, som vi ikke har, men det har Joseph til gengæld. Derer også en ekstern facilitator til kurset som skal hjælpe Joseph de forskelligesessions. Iben og jeg laver noget team building der er sat på programmet.Udover det sidder vi med som deltagere til kurset, men vi skal jo ikke selvrigtigt facilitere mere imens vi er her, for vores række af sessions er klaret,og der bliver ikke flere sessions før til februar, for der er ikke tid iskolernes programmer mere i år.
Der var program frakl. 8 hvor til alle deltagerne var inviteret. Iben og jeg var der før kl. 8,ikke fordi jeg regnede med at folk ville være der, men bare for en god ordensskyld. Vi begyndte da heller ikke før kl. ni, og der var kun halvdelen afdeltagerne dukket op. Fra otte til ni hjalp vi Jospeh med at forberede nogleflipcharts til dagens første session.
Programmet bestod afen introduktion, en session om disseminations og Røde Kors information, nogetteam building og til sidst en session om unges udvikling i teenagealderen ogpuberteten.
Den eksternefacilitator kom ved middagstid. Han hed Michael og var BC i Kampala centralbranch, og havde tidligere også været i Mityana og supplere som facilitator vedet lignenede kursus. Han er en meget hyggelig og virkelig kompetent til jobbet.Efter han var kommet var det ham der stod for al faciliteringen resten afdagen. Han var god til at få de vigtige pointer frem uden selv at sige dem, menblot ved at guide og stille spørgsmål og på den måde få deltagerne til selv atkomme frem til konklusionerne. Det er lige sådan alle facilitatorer burde gøre,men det må kræve meget træning at kunne gøre det så elegant. Han er samtidigmeget moderne tænkende i forhold til mange af de traditionelle værdier, som jeghar oplevet hos nogle af de andre facilitatorer, fx i forhold til kønsroller ogsexualitet. Jeg tror uganderne får rigtig meget ud af det, for hvis Iben og jegstår som to unge hvide europæere og snakker om vores holdninger til kønsrollereller sexualitet, har det ikke samme effekt som når en moden og karismatiskugandisk mand siger det samme. Jeg tror meget lettere de kan identificere sigmed ham end med os, og han kan helt sikker også bedre fortælle om emnerne ideres kontekst så de forstår det, og ikke bare synes det lyder helt hjernedødtsom når vi snakker om den type emner.
Efter dagens programvar klokken blevet kvart over fem. Jeg havde aftalt med Joseph at vi skulle fåordnet min computer, for den har ikke haft word de sidste par dage fordi denvar blevet så inficeret med virus at jeg måtte formatere den. Vi var nede på enetableret internetcafe, hvor Joseph kendte nogle af dem der arbejde der. Hanforklarede at det nok ville være det letteste at formatere computeren igen oginstallere en anden udgave af windows på, og så installere word bagefter. Detsynes jeg lød som en fin ide, og jeg spurgte af et spinkelt håb om han ville kopierewindows og office ud på to cder til mig, for så kunne jeg bare selv installeredet. Det var ikke noget problem sagde han, og han lavede strakt to piratkopiertil mig. 20.000 shilling (50 kr) kostede det, og han lavede oven i købet enkvittering på det. Man bekymrer sig virkelig ikke meget om ophavsrettigheder ogden slags pjat.
Vi tog forbi hotelletpå vejen hjem og spiste aftensmad, for det var blevet sent og vi orkede ikke atlave mad efter den lange dag, selvom jeg ikke havde ret meget lyst til flerepommes fritter. I morgen skal jeg selv lave man igen.
Uganda