Vi stod tidligt op, for vi håbede at kunne fåen luganda lektion i løbet af formiddagen, da vi ville være af sted indtil kl.seks eller halv syv i aften. Jeg gik over og snakkede med Peter, som sad ogspiste morgenmad uden for huset, som han plejede på det tidspunkt. Han sagde atvi fint kunne tage en lektion inden middag. En halv times tid efter kom han dogover og sagde at vi var nødt til at udskyde lektionen lidt, for hans chef havderinget, og han var nødt til at snakke med ham. Jeg vil vædde med at han var retnervøs. Han var ikke i det samme høje humør som han plejede ret fåmælt hvilketder heller ikke lignede ham. Arbejdsløshedsniveauet her er over 50 %, og hanhavde jo taget en ferie, som chefen vist ikke var helt enig i at han skulle have,så jeg egentlig godt forstå at han var lidt trykket. Vi aftalte at tage enlektion om aftenen i stedet, hvis vi alle havde tid.
Vibesluttede at tage ind i byen for at bruge det sidste af formiddagen på nogetfornuftigt. Vi startede med at tage i supermarkedet for at købe hvad vimanglede. Madolie, havregryn, opvaskemiddel… Derefter gik jeg over påinternetcafeen (det sted hvor der er computere som nogle gange virker, og hvorder en gang i mellem også er forbindelse til internettet,) for at prøve lykken,mens Iben først lige skulle over på Posthuset, for hun ventede brev hjemmefra. Jegskulle have tjekket min netbank og lagt dagbøger ud, men jeg kunne ikke loggepå netbanken, og da jeg ville til at lægge dagbøger ud, forsvandt internettet.I mellemtiden var Iben også kommet derhen. Hun var mere tålmodig end jeg, såblev mens jeg tog hjem igen.
Inden vi skulle mødes kl. 2 på branchen, kogtejeg lidt pasta og spiste hjemmefra og købte en rolleggs med på vejen ned tilbranchen. Iben blev inde i byen, og spiste der. Da jeg ankom til kontoret treminutter over to, var jeg den eneste der var ankommet. Jeg sad og nød minrolleggs mens jeg ventede. Ti minutter over to kom Iben. Tyve minutter over komJoseph. Han havde glemt at fortælle os at han vist havde sagt kl. tre til nogenaf de andre. Nåh, men der kom løbende andre til. Skolen vi skulle holde sessionpå i dag, Pride S.S., lå lige overfor branchen, så regn ville ikke blive enforhindring i dag. Vi skulle være der kl. 3.20 og begynde session kl. 3.30. Davi gik fra kontoret kl. 3.30, manglede vi stadig en del af facilitatorerne, menvi kom alligevel til at stå og vente 20 minutter inden vi kunne komme i gang,så de fleste nåede at dukke op. John var patron (kontaktperson til Røde Kors)på skolen, og han skulle samtidig også være facilitator i dag. Han dukkede dogaldrig op, og da det var ham som skulle have gjort eleverne klar til vi kom,skulle nogen andre først til at gøre det da vi ankom. Det viste sig senere atJohn havde været fanget i en trafikprop mellem Kampala og Mityana i fleretimer.
Vores sessions i dag gik ellers rigtig godtvar min fornemmelse. Jeg havde i hvert fald en følelse af at jeg klarede detbedre end i går, hvor jeg havde været en smule nervøs. Der var en del flereelever i dag, men forskellen fra 20 til 40 elever virkede ikke så stor. Der varogså flere der deltog og bidrog til emnerne, så det var også rart. Det enesteproblem der var, var at der under sessionen kom en meget voldsom regnbyge, ogpå det tynde bliktag der var over klasselokalet, larmede det så meget at detvar umuligt at kommunikere i rummet, så vi måtte holde en pause. Det må næstevære en situation eleverne kender, for alle regnbyger er meget voldsomme og derer bliktag på alle bygningerne på skolen.
En gang om aftenen, da vi var kommet hjem, komJoseph forbi, for vi skulle have lavet nogle ændringer i programmet for LPScampen i weekenden, som jo var lavet til sidste weekend. Joseph mente at vibare kunne ændre datoen, men jeg spurgte om ikke der var nogen af facilitatorernepå planen som måske ikke bare automatisk havde tid weekenden efter. Han gav migret i at det måske var et problem, og vi fandt faktisk ud af at nogen ikkehavde tid her i weekenden. Vi fik justeret programmet til, så vi kunne fåprintet det i morgen, og alle kunne få det nye program at se, i det mindstenogle dage inden lejren.
Om aftenen var det Iben der skrev dagbog påmin computer og mig der læste i en bog. Helt den omvendte verden. Iben harallerede læst tre af sine medbragte bøger plus en af mine. Jeg er endnu ikke engang færdig med den jeg var begyndt på hjemmefra.
Uganda