Vi spiste morgenmad på New Highway Hotel, somvi havde bestilt i går aftes. Jeg fik te, for deres kaffe er nemlig ganskeforfærdelig, toastbrød, stegte pølser og så noget der hedder poached eggs,hvilket jeg ikke anede hvad var på forhånd, men jeg prøvede det bare. Det varto æg der var stegt i en lille rund form. Maden var fin nok, men ikke så godsom jeg havde forestillet mig da jeg læste menuen. Tilgengæld var det ret dyrt.Det kostede næsten lige så meget som et aftensmåltid. 10.700 shilling (27 kr.)for os begge to i alt.
I dag ville den højt elskede konge af Buganda,Kabakaen, komme til Mityana og det var virkelig noget stort. Der havde væretmusik og fest meget af natten ude på gaden, folk var helt ekstatiske. Efter athave spist morgenmaden, bevægede vi os ud for at finde det sted hvor vi kunnefå ham at se. Vi havde ikke ret lang tid, for vi skulle mødes med de andre foren session kl. 11, så han måtte ikke være for meget forsinket. Vi tog et parbodaer ud til det sted hvor det var blevet annonceret at man kunne få ham atse, en lille landsby i udkanten af Mityana. Det at han ville komme til Mityanavar måske så meget sagt, for hans bil ville bare køre ad hovedvejen forbiMityana, for han skulle nemlig slet ikke noget i byen. Vi ankom til stedt hvoren kæmpe port med bannere var placeret hen over vejen. Folk stod pakket tæt påbegge sider af vejen, og der blev råbt og sunget. Flere skoleklasser var ogsåkommet på stedet for at se Kabakaen. Biler og motorcykler dekoreret med greneog blade kørte frem og tilbage gennem passagen hvor folk stod samlet, ogdyttede så meget at man fik ondt i ørene. Mange mennesker kom hen og hilste påIben og jeg, og takkede os for at være her. Vi ventede og ventede, men han komstadig ikke. Det var lidt frustrerende for tiden nærmede sig hvor vi blev nødttil at tage tilbage for at være med til vores session.
Vi nåede ikke at se Kabakaen, lidt af etantiklimaks. Vi tog med en boda ned til branchen omkring kl. halv 11, mens folkstadigt blev mere og mere begejstrede på stedet hvor vi var. De andre vi mødtesmed på branchen var heller ikke vilde med at vi havde en session nu, for deville også gerne have set Kabakaen. Joseph sagde lidt pralende, at hanalligevel havde set Kabakaen sidste weekend i Kampala til en fodboldkamp, sådet gjorde faktisk ikke ham så meget at han ikke fik ham at se i dag. Hm. Vitog af sted, forsinket naturligvis og i dag med mange udeblivendefacilitatorer. Vi var to i min gruppe, to i en anden gruppe, men Iben havdeikke nogen andre fra sin gruppe. Vi tog ud på skolen i håbet om at der villevære en facilitator på stedet fra hendes gruppe, så deres session ville kunnegennemføres nogenlunde fornuftigt. Det var der dog ikke. Først lige inden vigik ud i grupperne for at skulle begynde vores sessions, dukkede et andetgruppemedlem op.
Vores session var ikke helt optimal. Der varalt for mange elever i klasselokalet. Jeg vil skyde på et stykke over 60. Detviste sig at der var indtruffet sig lidt forvirring hos den der skulle arrangereeleverne, så der var også kommet både S2 og S3 elever med i vores gruppe, hvordet kun skulle være S1. Lokalet var samtidigt helt proppet, hvilket gjordevores gruppearbejde ret vanskeligt, men blev dog gennemført. Nåh, men det gikda, og jeg tror de fleste af eleverne fik noget ud af det trods alt.
Efter frokost havde vi en session mere, og dengik bare meget bedre. Vi havde en gruppe af den størrelse grupperne bør være.Vi havde ca. 35 elever, og klasselokalet var dejlig stort i forhold til gruppen,så det var intet problem at flytte lidt på bordene og lave fornuftigtgruppearbejde. Gruppen var samtidigt meget aktiv, og deltog meget mere end dengruppe vi havde tidligere på dagen. Det er svært at sige hvad den store forskeler, men hver gang vi har været på den sidste af skolerne har det væretvellykkede sessions, og omvendt har vi tit haft dårlige oplevelser på denførste.
Da vi kom hjem, kom Osward forbi. Han hartidligere været har bare for at spørge om penge til sin uddannelse, så vi havdeikke et så godt indtryk af ham, men jeg tror han har forstået at vi ikke vilgive ham penge. Han har i hvert fald ikke snakket om det siden. Han kom i dagmed en hat til Iben, som han lovede at skaffe til hende, sidst vi var sammenmed ham. Han gav os også lige et par tips i forhold til vores nyindkøbte høne.Han sagde for det første, at han kunne se på såret hønen havde, at det var enflagermus der havde angrebet den, og at hvis vi satte den ind i depotrummet omnatten ville den være sikker. I den forbindelse sagde han også at vi burdesætte lys op i rummet så den havde lys om natten, for så ville den spise mereog hurtigere vokse sig stor. Han sagde også at den ikke var mere end halvandentil to uger gammel, hvilket overraskede mig noget. Den er langt fra en lillegul kylling.
Igen i dag var planen at vi skulle lave matokeog jordnøddesovs, og i dag blev det faktisk til noget. Da vi kom hjem begyndteIben at skrælle bananerne, hvilket gøres med en kniv og ikke er helt let.Bananerne blev pakket ind på den rigtige måde, og det blev sat til at koge. Imellemtiden kørte jeg ned til byen, for jeg skulle købe nogle småting, og havesendt en e-mail. Jeg fik købt tingene, men der var ingen strøm påinternetcafeen, så jeg fik ikke sendt min mail.
Da jeg kom hjem lavede jeg jordnøddesovsen, ogkort herefter serverede vi maden. Matoken var blevet rigtig god og det sammegjaldt sovsen. Vi havde haft strømsvigt det meste af aftenen, og havde derformed hjælp fra nabopigerne, fået tændt op i vores to store olielamper. Lige indenvi skulle spise kom strømme dog tilbage, men Iben syntes det havde været såhyggeligt bare med lyset fra olielamperne, at vi slukkede det elektriske lys,selvom strømmen var kommet tilbage.
Uganda