27. september

Jeg stod op tidligt, lidt i otte, for viskulle en tur til Kampala i dag. Vi havde snakket med Hilda om at lave en tur iet stykke tid, og da vores introduction som skulle have været i dag, blevaflyst, passede det fint hvis Hilda havde tid, og det havde hun. Hilda erfrivillig på Røde Kors hovedkvarteret i Kampala, og vi kender hende fra introugen i Mukono og fra den internationale lejr, hvor hun har været med beggegange for at hjælpe Levi med praktiske ting. Vi tog med taxi fra Mityana tilKampala, og ankom omkring kl. 11.

Der er et stort marked i Kampala der hedderOweno market, som især Iben har snakket meget om at hun gerne ville til. Vi harhørt meget om det marked, både fra andre danskere og fra ugandere. Da visnakkede om det med Levi i fredags, og han sagde at hvis man bevægede sigderind skulle man holde godt fast på sin tegnebog, for lommetyvene var overalt.Vi har også fået beskrevet det som en labyrint af små meget smalle gader medboder tæt på begge sider, og at man ikke skulle gå derind uden en der kunnefinde vej rundt, og ikke mindst ud igen.

Vi mødtes med Hilda tæt på taxiparken, på etaftalt sted. Derfra gik vi videre over mod Oweno market. Det var ganske rigtigtsom en labyrint. En masse smalle gader i et indviklet net. Der var boder med sko,jakker, kjoler, skjorter, tasker, transistorradioer og meget mere. Vi så kun endel af det store marked. Et sted var der en gade kun med sko, et andet sted engade kun med tasker, og andre steder var der alle mulige forskellige varerblandet i en uoverskuelig masse. Det hele en blanding af nye og brugte varer.De fleste boder var ikke større end nogle få kvadratmeter store, men det varutroligt hvor mange sko, jakker, tasker ect. de alligevel kunne få fyldt ind påde små områder. I nogle dele af markedet var boderne i bygninger af mursten,andre steder var der boder der var bygget op af træ. Det meste af markedet varoverdækket af presenninger for at skygge for solen, og måske også for regn. Detgjorde det nogenlunde udholdeligt at gå rundt derinde.

Iben, Hilda og Hildas veninde som også var med,prøvede utroligt meget tøj og sko, og det tog ret lang tid. Jeg havde ikke heltden samme trang til at prøve alt hvad jeg så, så jeg gik mest bare lidt rundt inærheden af den butik pigerne havde kastet sig over, og kiggede lidt på destressede mennesker, de ihærdige sælgere der ikke uden videre lod en enestepotentiel kunde gå forbi, damerne med kurve på hovedet der ville sælge bananereller jordnødder, børnene der løb rundt og legede mellem forældrenes boder. Jegprøvede på at tage nogle billeder herfra men det var utrolig svært at fangenoget ordenligt. Jeg blev selv lokket til at købe et par skjorter og et parsko. Jeg manglede faktisk en skjorte i min størrelse. Iben købte ret meget,ikke overraskende måske. Hun prøvede at overbevise mig om at det ikke bare varforbrug, men investeringer hun gjorde…

Efter markedet gik vi over på en restaurantved navn Antonios, og fik sen frokost. Herefter var planen at besøge noget derkaldes African Village. Det er et marked med en masse african crafts.Håndlavede ting, mest forskellige souvenirs. Alle de ting man tænker på når mantænker på afrikanske ting. Små underlige træfigurer af dyr eller mennesker,trommer og andre musikinstrumenter, masker, smykker, skåle af ler, flettedekurve og meget meget mere.

Jeg gad ikke rigtig købe noget, så jeg gik indog snakkede med en dame i en af de små butikker. Der var ikke ret mangemennesker, for det var søndag og sidst på dagen, nogen var allerede var atpakke sammen. Det viste sig at hun også kom fra Mityana og havde gået i skolepå St. Noas primary school som ligger lige over for hvor vi bor. Mange af devarer hun havde i butikken var faktisk lavet i Mityana fortalte hun. Imellemtiden kom en kunde ind og købte et ravarmbånd. Jeg sagde at vi også havdemange ravarmbånd i Danmark. Det overraskede hende, og hun spurgte og vi så ogsåfik det importeret fra Nairobi. Jeg fortalte hende at vi havde rav på strande iDanmark, og om hvordan rav bliver dannet. Det overraskede hende også, og hunsagde at hun altid havde tænkt på hvor rav egentlig kom fra. Jeg havde påforhånd ikke regnet med at købe noget, men jeg købte alligevel tre postkort afhende for 1000 shilling (2,5 kr.) stykket. Bagefter tænkte jeg over om hun monbare havde snakket med mig i håbet om at få penge ud af mig. I så fald var detlykkedes for hende.

Det var rigtig dejligt at være lidt ude at senoget andet end Mityana, og det var en rigtig god dag i Kampala, selvom jeg harset nok på markeder for det næste stykke tid.

Da vi kom hjem med taxien gik vi først forbiNew Highway Hotel og tog en kop kaffe, for derhjemme har vi jo stadig ikkenoget gas, så vi kan ikke varme vand. Vi får forhåbentlig en gasbeholder imorgen.