23. november

Vi stod tidligt op, for vi skulle begge ud på vores home hospitality, som er en del af vores program her I Uganda. Vi skal ud og bo hos en ugandisk familie i tre dage, og følge med den person vi nu bor hos i de dag, for at få en fornemmelse af hvordan ugndere bor. Vi bor her jo selv, men det er ikke sådan ugandere normalt bor. Jeg skal på besøg hos en der hedder Richard, der arbejder for Mityana afdelingen af det nationale el-distributionsselskab Umeme. Det bliver rigtig spændende for det er noget af det jeg studerer i Danmark, og nok af samme grund har jeg gået og spekuleret over en masse ting i forhold til elforsyningen i Uganda, som jeg håber at få forklaringer på.

Jeg mødtes med Richard på Umemes kontor i Mityana. Hans job foregik hovedsageligt på kontoret, men han havde arrangeret at jeg skulle med ud på noget feltarbejde, så jeg kunne opleve lidt i stedet for bare at være på kontoret. Vi skulle ud og skifte to elmaster der var brudt sammen. Vi skulle et helt hold afsted på seks mand. En tekniker, tre som skulle hjælpe med at lave det hårde fysiske arbejde og så en anden studerende der var i praktik.

Vi kørte derfra i en lille lastbil som havde to nye master på ladet. Det var et godt stykke væk fra Mityana, så vi kørte i en times tid inden vi nåede stedet. På vejen forklarede chaufføren mig alt om elnettet, forskellige typer af ledninger, elmaster og meget andet. Man har i øvrigt 100% vedvarende elforsyning i Uganda. Alt er vandkraft, andre energikilder er for dyre til at folk kan betale for det. Så man kan vist godt sige at de er ret afhængige af at der er vand i floderne. Nogle gange er der heller ikke nok vand og dermed strøm, og så lukker de bare nogle områder af for strømforsyning.

Da vi ankom til stedet hvor de to master var knækket, var det først ikke til at se hvad der var galt. Vi var virkelig kommet ud på landet, hvis man kan kalde det det. De andre sagde at vi var ”in the bush.” Det var et ret tæt bevokset område de to master havde stået i, og eftersom både master og ledninger var faldet ned, var der ikke noget at kigge op efter. Vi så først rigtigt skaden, hvor vi lige var drejet om et hjørne, hvor ledningerne krydsede vejen i mellem en og to meters højde. De blev holdt oppe af buskadset omkring vejen. Jeg blev lidt nevøs for om de nu var sikre på at der ikke var strøm i dem, men det var de åbenbart ret sikre på, for der gik straks to mænd ud og løftede ledningerne så bilen kunne komme under. Vi gik først rundt og observerede skaben. De to master var pilrådne, og så var der et træ der var væltet ned over ledningerne, og så havde masterne givet efter. Nogle af ledningerne var endda også knækket, så det var måske derfor de ikke var nervøse for om der var strøm i dem. 

Første opgave var at grave huller til de nye master. De blev gravet lige ved siden af hvor de gamle havde stået. Der skulle ikke laves nogen form for fondament, kun et gravet hul. Hullerne skulle være seks fod dybe og masterne skulle være 10 meter høje. Jeg forstår ikke helt hvorfor man måler hullet i fod og masten i meter, det virker lidt upraktisk - og meget ugandisk.

Næste opgave var at slæbe masterne hen til hullerne. Der gik ikke nogen veje helt hen til hvor masterne skulle stå, så de ti til tolv meter lange og meget tykke master skulle slæbes manuelt hele vejen. Selvom det kun var under 100 meter virkede det meget langt når det foregik på den måde. De bandt ræb i den store træstamme og så lange de mindre grene under på tværs, så friktionen blev mindre. Imens de slæbte sang de en sang i en bestemt rytme, og udfra den trak de alle sammen i rebet på samme tid. Et lille stykke af gangen. Jeg kunne ikke hjælpe så meget men jeg hentede de små rullegrene bag stammen nården var trukket forbi, og lagde dem hen foran igen. Da den ene stamme var flyttet hen til hullet, flyttede vi den anden hen til de andet hul, med samme metode.

Den næste opgave var så at rejse masterne op. Det foregik lidt på samme måde som da de slæbte masterne. Den ene ende af masten kom ned i hullet, og så løftede de den anden ende. De sang den samme sang som før, og så løftede de i små ryk. Der var bundet et ræb i den ende hvor de løftede, og da masten var kommet højt op, begyndte nogen af dem at hive i ræbet fra den modsatte side af hullet. Masten kom op uden de store problemer, og det samme gjorde den anden mast. Hullerne blev dækket til, og jorden stampet.

Efter at de to master var blevet rejst, var det ved at være sent, folk var sultne og trætte og vi var så langt ude på landet at vi ikke kunne købe noget at spise, så det blev besluttet at gøre resten af arbejdet i morgen. Det var at sætte holderne til ledningerne på masten og så hænge ledningerne op igen. Vi kørte derefter tilbage til Mityana

Efter vi var kommet tilbage til kontoret og Richard havde gjort sit arbejde færdigt, gik vi hjem til hvor han boede. Vi kom først ind i husets opholdsrum, hvor der var en sofa, et par stole, et køleskab, en køjeseng og et lille bord i midten. Der var virkelig ikke mere plads i rummet. Da vi ankom fik han sin søn til at varme noget vand så jeg kunne komme i et varmt bad. Badet var virkelig dejligt, selvom det bare var en balje med vand. Han fik i øvrigt sin søn og hushjælperen som de også havde til at gøre alting. Han sad i sofaen hele tiden, og kaldte bare når han ville have et eller andet.

Vi fik te og brød med smør lige da vi var ankommet, og senere fik vi aftensmad. Maden bestod af matooke og fisk. Det var dejligt med noget mad, for jeg havde næsten ikke spist noget hele dagen. Kun lidt cassava til morgen og et stykke jackfruit midt på dagen.

Vi fik snakket en hel del om produktion og distribution af el i Uganda og i Danmark. Det er virkelig et helt andet niveau de er på. Alle elledninger hænger i luften, og det er kun ca. halvdelen af alle boliger der er tilsluttet elforsyning. De havde to store problemer i firmaet Umeme. Det ene var at folk koblede sig på elnettet uautoriseret og uden at betale for det, så hovedparten af elproduktionen blev bare hugget. Han sagde at Mityana var det område der var værst ramt, og der var det op mod 90% af strømmen der blev hugget og kun 10% der blev betalt for. Det andet store problem var at de fysiske elledninger blev hugget. Især de strækninger der er af kobber bliver hugget, fordi det let kan sælges videre. Man er dog begyndt at gå over til aluminumsledninger i stedet for, for det kan ikke så let omsættes af tyve. Det er uheldigt at man skal kæmpe med den slags problemer.