Ud over grouping stod dagen hovedsageligt påLPS. Programmet blev gennemgået rimelig grundigt, så vi skulle have det sammeudgangspunkt og den same forståelse af programmen på forhånd, så der ikkeskulle dukke problemer op af den slags hen ad vejen. Det blev antydet at detvar tilfældet sidste år. Det var en meget dejlig gennemgang vi fik, og forførste gang sad vi ikke inde i det dårligt klimatiserede undervisningslokale, menude i skyggen af et stort træ på en græsplæne. Fantastisk ide.
GROUPING!! Punktet på dagens program vi havdeventet spændt på. Vi sad i undervisningslokalet, og alle var spændte, forheller ikke de frivillige fra de fire branches vidste hvem de skulle haveboende de næste måneder. Levi startede ud med en masse ligegyldigeinformationer (sådan virkede de i hvert fald på det tidspunkt), som tog megetlang tid. Han brugte herefter lang tid på at fortælle hvordan vi var blevetinddelt, og hvor meget de havde iagttaget os disse to dage, for at kunne lavede bedste grupper. Inden vi tog afsted havde vi fået at vide at grupperne varlavet inden vi tog afsted... ”I will now present to you, the result of thegrouping” sagde han med tryk på result. ”Andy...” (Anders' selvvalgtekaldenavn) sagde han, efterfulgt af en alt for lang kunstpause. ”...are goingto live with Blanca” (Biancas ufrivillige kaldenavn). Sådan fortsatte han. Hanvantede med at fortælle hvor parrene skulle bo henne til bagefter. Han forstodvirkelig at skabe en stemning. Levi er rigtig sej i øvrigt. Jeg var mere nervøspå det tidspunkt end jeg har været på noget andet tidspunkt i hele forløbet, ogdet var ikke fordi der var nogen jeg ikke havde lyst at skulle bo sammen med.Nåh, men the final result blev følgende: Anders og Bianca skal bo i Kabale, Idaog Nishan i Kamuli, Oskar og Clara i Masindi og jeg skal bo sammen med Iben iMityana. Jeg tror alle var glade for udfaldet.
Jeg havde frygtet at her ville være varmt ogat jeg ville gå rundt og svede konstant, men klimaet er overraskende rart. Vihar selvfølgelig kun været her i to dage nu, men dem jeg har snakket med siger,at det vi har oplevet ind til nu er meget repræsentativt. Det har vel væretomkring 30 grader midt på dagen. Luften er frisk, men vi er jo også ude pålandet hvor der ikke er noget os fra biler og huse, som man bemærker i hvertfald. Hvis bare vejret ville være sådan her hele opholdet, så vil det væreperfekt.
Aftensmaden skulle efter planen have væretserveret kl 20, men der var ingen mennesker i køkkenet overhovedet da vi komlidt over otte. Vi satte os i spisesalen og snakkede lidt. En Ugandiskfrivilligfortalte at han var skolelærer og underviste på tre skoler i Masindihvor han boede. En af hans klasser bestod af 350 elever som skulle undervisespå samme tid, og han skulle kunne alle deres navne for at kunne give karakterertil dem alle sammen. Imponerende hvis han rent faktisk kunne huske navnene påeleverne i alle hans 12 klasser, som han påstod at undervise. Godtnok var de andrenoget mindre end 350 elever. Jeg sidder og bliver i tvivl om, her imens jegskriver, om det antal bare er noget vi blev bildt ind, men jeg tvivlede ikke påham i situationen. Han fortalte også at lærere i Uganda var meget dårligbetalt. Han var ansat på privatskole, men nogen gange fik han alligevel at videat der ikke var pange til at udbetale løn. Han synes ikke det var noget stortproblem, for han mente at han hjalp samfundet ved at undervise, ligesom hanbruger det meste af sin fritid i Røde Kors branchen, for at hjælpe andre.
Uganda