Fra morgenen af skulle vi have ordnet cykler,for det var ikke kun min cykel der var i uorden, men Ibens kunne trods altstadig køre. Vi skulle mødes med Joseph ved hans forældres butik kl. 9. Ibenvar for længe om at gå i bad, så hun kunne ikke nå at komme med. (Jeg havdeførst skrevet at hun sov over sig, for jeg syntes det lød lidt pænere, men dahun havde læst det insisterede hun at jeg skrev det med badet) Jeg mødtes medJoseph, og vi trak cyklerne hen til cykelsmeden der lå næsten ved siden af. Hankiggede først på min cykel, og det viste sig at det var ret let og ikke mindstbilligt at reparere. 12.000 shilling (30 kr.) kom det koste både for nygearskifter og arbejdsløn. Jeg var lettet, for jeg havde været bange for at detikke ville kunne betale sig at reparere mere på den. Ibens cykel skulle barejusteres lidt, og det kostede også kun 3.000 shilling (7 kr.) Det var nogenbillige værkstedsregninger hva? I Danmark kan man nærmest ikke gå ind af dørentil en cykelsmed inden det har kostet de første 100 kr.
Jeg mødtes med Iben på internetcafeen dacyklerne var repareret, og vi tog derfra over på Universal, hvor vi ville spisetidlig frokost. De viste sig dog at være en dårlig plan, for de havde ikke retmeget mad klar på det tidlige tidspunkt. Klokken var halv tolv. Jeg kunneheldigvis få min sædvanlige peanutsovs. Det plejer altid at være sådan at vikomme for sent, og at de er løbet tør for nogle ting. Deres køkken fungerer påden måde at de om formiddagen laver en masse mad, hvor meget de nu tror dekommer til at sælge. Og så komme folk og spiser, typisk mellem 12 og 2, og nårder ikke er mere mad, så er det bare ærgerligt, for de laver ikke mere.
Jeg tog ned på branchen kl. halv to fordi jeggerne lige ville forberede mig lidt på dages session, som i sidste uge ikke vargået så godt. Vi skal jo lave vores sessions tre gange i træk på hver skole.Sessionen havde været lidt for kedelig sidste gang, og jeg ville gerne havelidt vægt på andre aktiviteter end bare forelæsning, som havde været detprimære sidste gang. Gruppen var ikke af samme overbevisning som mig, men jeginsisterede på at vi skulle have gruppearbejde i den del jeg skulle tage migaf. Det resulterede så bare i at jeg ikke fik ret meget opbakning fra dem undersessionen til at arrangere eleverne i grupper osv. Men det gik ellers okay,selvom de andre mente at det havde taget for lang tid og at eleverne ikke havdefået noget ud af det. Det kan også godt være det kunne have været gjort bedre,men man må jo lære af sine fejl, og man laver ingen fejl ved at gøre som manplejer. Efter vores session snakkede jeg med gruppen om hvordan vi skulle laveforberedelsen på den mest effektive måde, så alle kunne være enige om en plansom vi er fælles om og bakker hinanden op i. De kunne godt se at det ville væreen god ide trods alt.
Efter sessionen fulgtes vi nogle stykkertilbage til branchen, inklusiv Charles, som jo skulle med hjem til os og læreat lave pandekager. Da vi også fulgtes med Joseph spurgte vi ham om ikke ogsågerne han ville med, og det ville han meget gerne. Vi startede med at lavedejen til pandekagerne, og Iben stegte den første. Joseph og Charles var dog såivrige for at lære det, at de fuldstændigt overtog bagningen. De bagte restenaf pandekagerne og de var ret god til det faktisk. Fantastisk at inviteregæster og sætte dem til at lave mad.
Imens vi lavede pandekager kom Peter, voresnabo, forbi og fortalte at han var i gang med at flytte nu! Iben havde godtsnakket om at hun havde mødt ham tidligere hvor han sagde at han skulle flytte,men at det var i aften han tog af sted kom alligevel ret meget bag på mig. Jegtroede måske han ville flytte om en måned, men det var åbenbart nu hanflyttede. Ærgerligt at vi nu nok ikke får flere luganda lektioner, han var enrigtig hyggelig nabo. Han lovede dog at han ville invitere os til Mubende, hvorhan ville flytte hen, så vi kunne besøge ham. Det at han flyttede kom nu i dethele taget ikke så meget bag på mig. Han havde taget en ferie, hvilket er retunormalt her, og tjente derfor ingen penge for tiden. Han fortalte nu at hanvar blevet forflyttet til en anden afdeling i en anden by, hvilket lyder megetusandsynligt, eftersom han bare var manager på en tankstation. Men han errigtig flink uanset hvad årsagen til hans flytning var, og vi tager heltsikkert hen og besøger ham.
Uganda