15. august

I dag stod programmet på at besøge en ugandiskrøde kors ferielejr, for børn og unge fra områderne i den centrale del af Uganda. Vi fulgtes med Phiona og Joseph ud til lejren, som blev afholdt på Mityana S. S., som er en skole der er tom pga. sommerferie, og som ligger lidtuden for byen. Lejren var lige startet da vi ankom, og de var ved at afholdevalg. Der skulle mellem børnene vælges en formand, en næstformand, sekretær,sikkerhedsansvarlig for både drenge og piger, underholdningsansvarlig og andresom jeg ikke lige kan huske. Der var en 10-12 poster i alt, men jeg tror ikkeposterne havde nogen egentlig betydning. En af de røde kors frivillige styredeslagets gang. Der blev udpeget tre af børnene som kandidater til hver post,kandidaterne gik uden for døren imens resten af deltagerne stemte. Da de trekom tilbage til klasselokalet kunne de se stemmetallene som var skrevet på tavlen. Ved valget til an af posterne havde en af børnene kun fået én stemme,og da de kom tilbage efter afstemningen, udbrød en af de andre børn i højlydtlatter. Som straf for at have grinet af det andet barn skulle han stå påkatederet ind til der var pause. Det kalder jeg pædagogik. De kan lige så godtlære hvordan verden fungerer med det samme…

På vejen hjem fra lejren, som vi kom til ogfra på boda boda, begyndte et meget voldsomt regnvejr, og boda’erne kørteomgående ind til siden og i læ ved et tilfældigt hus. Der stod vi så ogventede, Iben, Phiona, Joseph og fire boda chauffører som vi ikke kendte. Viventede og ventede, og ingen lod til at være synderligt generet af at vi ikkekunne komme nogen steder, og bare måtte vente. Trafik på vejen ude foran vargået helt i stå, der var hverken biler, bodaer, cykler eller gående, alle havdesøgt ly for det voldsomme vejr. Det varede i et kvarters tid, hvorefter tiden iMityana blev sat i gang igen.

Der havde været strømafbrydelse i et par dage, og strømmen var nu kommet tilbage, så vi gik forbi internetcafeen på vejen hjem,men nu havde regnen åbenbart forårsaget udfald i internetforbindelsen i byen. Ca. to tredjedele af de gange vi har været forbi en af internetcafeerne, er vigået forgæves. Enten på grund af strømafbrydelser, regnvejr eller andreuforklarlige årsaget til at computerne eller internettet ikke virkede.

Inden vi tog tilbage var vi lige en tur påmarkedet, men inden vi var færdige, sagde Joseph at det begyndte at trække optil regn, og at vi skulle skynde os at tage to bodaer hjem i tørvejr indenregnen ville begynde igen. Vi nåede hjem, men Iben havde lidt for travlt da hunskulle betale, og gav chaufføren 10.000 shilling i stedet for 1.000, som turenkostede. Iben var på vej hen mod huset, og chaufføren så lidt skuffet ud da jegbad om byttepengene. De to sedler ligner ret meget hinanden, skal det ligesiges. Det kan godt være det kun er mig der synes det er sjovt, Iben synes deti hvert fald overhovedet ikke.

Nabobørnene hang ud i vores stue det meste afeftermiddagen. Der er nu tegnet hinkeruder over det meste af vores rød-brunegulv i stuen. Det var ikke godt vejr til at være ude i, det regnede meget. Desagde at regntiden nu var ved at begynde, og en halv måned før den plejer.

Om aftenen pakkede vi, for vi skulle af stedtil Ugandas internationale youth camp i Namakwa Mukono, tidligt morgenen efter. Det var lidt svært at pakke til lejren, for vi anede ikke hvad der skulle skeeller hvilke omgivelser lejren ville være i. Vi havde fået et lidt intetsigendeprogram for de 10 dage vi skulle være af sted, det var alt. Jeg pakkede en helmasse ting. Alt for meget tror jeg, men det vil vise sig.