25. november

Morgenen foregik stor set lige som i går. Vi stod op, spiste morgenmad med oversødet te. Tog afsted omkring kl. halv otte og var på kontoret kort efter. Inden vi tog afsted fik jeg sgt farvel til familien. Hans to sønner, hans kone og deres tante som hjalp med at holde huset og lave mad. De takkede mig mange gange fordi jeg ville besøge dem, og jeg forsøgte at sige at det var mig der takkede for gæstfriheden.

I dag var det nogle andre jeg skulle følges med. Jeg skulle følges med et hold der lavede fejlsøgning på nettet. De kørte i en lille pick-up som var væsentligt mere behagelig at køre i end den store lastbil de andre to dage. Vi skullu ud og se et par transformatorstationer som hørte under deres dækningsområde. Det første sted vi var, var en meget lille transformatorstation. En af dem jeg var med viste mig rundt på stedet. Der var bl.a. en transformator som forsynede to nærliggende byer med strøm. Han viste mig et lille styringsrelæ som viste hvis der var fejl eller noget galt på linjen, og han forklarede at den røde knap var en hovedafbryder, hvis der skulle slukkes for strømmen. Herefter trykkede han, meget uventet på den hovedafbryder, og konstaterede at de to byer der blev forsynet fra transformatoren, nu ikke længere havde strøm. Jeg var lidt chokeret, over at han ikke tog det tungere end det, men han slog dog hurtigt strømmet til igen.

Senere på dagen var vi også forbi og skifte en sikring, og reparere en knækket ledning. I mens vi kørte rundt til de forskellige steder prøvede de at overbevise mig om at jeg skulle begynde at gå i kirke om søndagen. Specelt den ene var meget ivrig efter at overbevise mig. Han kunne ikke forstå hvorfor jeg hverken gik i kirke eller bad til Gud. Han sagde at jeg da i det mindste kunne love ham at gå i kirke hver anden søndag, men det lovede jeg ham nu ikke.

Vi var tilbage på Umeme ved fire tiden. Jeg skulle til LPS møde på Røde Kors kontoret kl. fem, så jeg begyndte at sige farvel til de folk jeg havde snakket og arbejdet med på Umeme, hvorefter jeg gik ned på branchen. Det havde bestemt været nogle lærerige og interessante dage på Umeme.

Lige inden mødet begyndte, var der optræk til noget ude på vejen foran kontoret. Der var en masse mennesker der råbte og hujede, og folk stimlede til. Også de frivillige der var på kontoret løb ud på verandaen foran kontoret. Jeg forstod ikke hvad der skete, men ud af vinduet kunne jeg se en der slog mod jorden med en lang kæp. Der var for mange mennesker til at jeg kunne se hvad det var han slog på. Osward som også var der kom ind på kontoret og satte sig med ryggen til vinduet og sagde at han ikke ville se blod i dag. Jeg troede han sagde det for sjov, men pludselig kunne jeg se at det var en mand der blev slået på med kæppen. Jeg blev fuldstændig chokeret, og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. I samme øjeblik kom en politibil kørende hen ad vejen Optræk til Mob justice.

Typisk møde: deltagerne kom for sent, mødet startede næsten en time for sent, der var ikke styr på dagsordenen, det viste sig at der var planlagt en session til i morgen, som Joseph havde glemt at fortælle til de andre, så der skulle hurtigt findes nogle facilitatorer.

På internet cafe. Jeg fik tjekket mails for de seneste dage og lagt lidt dagbøger ud.

Hjem – Aftensmaden bestod af ris og en bønnesovs, hvor bønnerne var dem vi selv plantede i pigernes have for et par måneder siden, som nu var blevet modne.

Osward kom også forbi og spiste med. Han skulle til Irak i seks måneder og lave frivilligt arbejde. Han havde lidt problemer med at få råd til det, men det lød som om han ville klare det. Han spurgte ikke om at få noget af os. Jeg købte en hat af ham, som han havde brugt al den tid jeg kan huske, for lidt overpris, som en slags lille tilskud.