Vi havde ingen planer hele dagen. Jeg begyndteat vaske tøj, for jeg havde givet op undervejs sidste gang, og ikke nået dethele. Jeg var lige blevet færdig da det begyndte at regne. Det er næsten bleveten naturlov at det begynder at regne når jeg har hængt tøj til tørre. Hver gangjeg har vasket tøj hernede, ind til videre, er det begyndt at regne i større ellermindre grad, hvilket har betydet at mit tøj har måttet hænge ude to dage.
Vi havde planlagt at tage ind og spise på enrestaurant, for vi havde ikke rigtig noget mad og vi orkede ikke først atskulle til at købe noget, og så hjem og tilberede. Men som sagt kom regnenuventet, og sådan som det regner her, har man ikke lyst til at bevæge sig ud. Detendte med at vi spiste pasta med ketchup.
Peter vågede sig ud i regnen for at komme overtil os for at høre om vi havde tid til en luganda time. Vi havde tid nok, så visagde ja tak. Dagens lektion stod på hilsner, og andre ting man siger når manmøder mennesker. Abeeka bali batya, Kulikayo mu lugendo, Nvuddeyo. Hen modslutningen af undervisningen bevægede snakken sig over i en diskussion omAfrikas historie, på en eller anden måde, og arbejdsløshed, korruption, Ugandaspræsidentvalg. Jeg tror Iben stod bag. Hun syntes i hvert fald det var megetinteressant. Jeg var ikke rigtig med, og syntes det var lidt kedeligt, men jegprøvede at se interesseret ud, når Peter fortalte.
Inden kl. 7 hvor det blev mørkt, var vi ligeen tur på markedet for at købe lidt ind til aftensmaden. Vi købte lidt frugt oggrøntsager, og så købte vi to kolde øl i supermarkedet, det var jo lørdagaften. Vi har været lidt i tvivl om hvorvidt vi kunne tillade os at købealkohol. Vi hele tiden at vide at alle i byen ved at vi er fra røde kors, så viskal overveje hvad vi gør, for ikke at give røde kors et forkert ry. Men vitalte med Joseph om hvad vi kunne tillade os, og han sagde at vi sagtens kunnekøbe alkohol i butikkerne, hvis bare vi ikke gik og drak det i byen. Hjemme ihuset, ikke noget problem.
Efter vi havde spist, ville vi tage et spilskak. Iben proklamerede allerede inden vi var kommet til Mityana at hun varvildt god til skak, men ind til nu har vi spille tre spil, og jeg vandt demalle tre :) Nåh, men vi havde lige taget hul på spillet da Livingstone, voresnabo Peters bror, kom og afbrød. Til Ibens held, for jeg havde på det tidspunktallerede taget hendes dronning og en springer, og hun havde kun taget en bondefra mig. Livingstone gav os to øl (Nile special) og inviterede os over til enlille fest de holdt hos Peter. Vi sagde selvfølgelig ja tak, og gik med.
Vi havde ikke set Peters hus indefra før. Detvar fuldstændigt identisk med det vi boede i, der var dog en anden slags sofaeri stuen og et tv. Der var ikke noget sofabord, men midt mellem sofaerne stodder en kasse øl. En skrattende radio kørte på noget lokalradio, lød det til, ibaggrunden. Der var en otte ti mennesker i rummet, halvdelen kvinder. Vi hilstepå folk, og satte os ned. Vi fik at vide flere gange at de var meget glade forat vi ville komme derover. Kort efter gik alle kvinderne ud i køkkenet. Livingstoneer læge på et hospital for HIV/AIDS patienter, og er en rigtig flink fyr. Vihilser tit på ham for han kommer tit forbi for at besøge Peter. Han har kun etben, da han var ude for en alvorlig trafikulykke sidste år, men han har enfantastisk selvironi og laver sjov med det hele tiden.
Vi havde ikke været der ret lang tid, før vifår en stak familiebilleder smidt på skødet af Livingstone, som vi så kiggedeigennem, mens han lystigt fortalte om billederne. Imens vi kiggede påbillederne spurgte Peter os: ”Do you pork?” Vi gættede os til at han nokspurgte om vi spiste svinekød, og sagde lidt tøvende ja. Han gik ud i køkkenetog kom tilbage med en tallerken med stegt svinekød i små tilfældigeudskæringer, med knogler, fedt, brusk. Det smagte faktisk meget godt, når manlige fik fat i et stykke som ikke var fedt. Alle mændene og Iben, spiste af detvarme kød. Resten af kvinderne var stadig ude i køkkenet. Da tallerkenen varved at være tom råbte Peter: ”Pork us please!” gennem åbningen i væggen ud tilkøkkenet, og en af kvinderne kom med en ny tallerken med stegt kød.
Vi var der i nogle timer og snakkede med dem(mændene). De blev ved med at gentage at de var meget glade for at vi villekomme over til dem, og drikke en øl med dem. Inden vi gik tilbage, gik jeg ud ikøkkenet og sagde: Mwebale kufumba, hvilket betyder tak for mad. De grinede ogsvarede: Kale ssebo.
Uganda