Endnu en fridag. Vi begynder så småt i morgenpå LPS projektet, og det glæder jeg mig til. Jeg synes slet ikke vi har nåetnoget som helst, og august er allerede gået. Vi har selvfølgelig lavet en masseting, men det har ikke været så meget i forhold til projektet vi er her nedefor. Det er selvfølgelig nødvendigt med al den introduktion, og vi skal ligefalde til, og så har vi også været på international lejr…
Jeg lavede fra morgenen af en liste over enmasse småting jeg ville have lavet i løbet af dagen. Bl.a. at ordne gardinernei huset, som var monteret helt åndsvagt. At købe en kost. At rydde op i alle depapirer og andre ting og sager der flød over hele mit værelse. At lavecassava-fritter. At skrive de afsnit af min dagbog, jeg er bagud med (bl.a. 14.august). Jeg har nået det hele på nær det sidste punkt, men det er jeg i gangmed.
Namalindwa, Nayiga, Christopher, George,Ramasan og Hassan legede i vores stue meget af dagen. De kom ved 1-tiden ogblev til omkring kl. halv seks, for Iben og jeg skule lige på markedet. Jeg fiken masse tegninger der nu hænger på min væg. Iben lavede mandazi, en slagssimpel kagedej man koger i friture. Børnene var vilde med dem. Nayiga sagde atderes mor aldrig lavede dem, fordi der skulle bruges meget sukker, og at detvar for dyrt. På min computer har jeg nogle musikvideoer med en der hedder BobiWine. Jeg fik dem på en cd da vi var på international lejr. Det fandt børneneud af og de syntes det var fantastisk at se på, og de kunne synge med på næstenalle sangene.
Da børnene var gået begyndte vi at gøre klartil at tage ind i byen for at købe lidt mad. Iben gik lidt før mig, for hunskulle lige købe noget mere tøj inden. Lige inden jeg gik, kom Namalindwa ogChristopher med to guavaer til os. Namalindwa grinede og kiggede på Christopherder grinede tilbage da jeg havde fået de to frugter. Jeg fattede ikke hvad degrinte af, men så sagde Christopher at de håbede at de så kunne få to af Ibensmandazi med. De er søde de børn. De fik dem selvfølgelig med.
På markedet lykkedes det mig i dag at findeavocadoer. Jeg fandt to kæmpe store helt perfekt modne stykker. Hun ville have400 shilling (ca. 1 kr.) pr. styk, men selvom jeg syntes det lød af lidt megeti forhold til hvad man ellers ser, tog jeg dem med. Ved supermarkedet mødte jegIben sammen med Nayiga, som åbenbart også var gået med. Da jeg fortalte hvadjeg havde givet for avocadoerne, grinede Nayiga af mig og sagde at de kunskulle have kostet 200 shilling. Her er der et begreb der heddermuzungu-priser, som dækker over at når hvide mennesker kommer på markedet, fårde nogle gange en anden og højere pris at vide, fordi de ikke ved hvad tingenekoster. Det var jeg vist lige blevet udsat for.
Da jeg kom hjem begyndte jeg at lave decassava chips som jeg havde bestemt mig for. Det viste sig atvære ret besværligt. Jeg var tæt på at give op, men jeg fortsatte heldigvis.Cassava minder om gulerødder, de er bare hvide og meget større, og så koster denæsten ingenting. Tre store rødder mellem et halvt og et helt kg stykket,kostede 100 shilling, hvad der svarer til 25 øre. Jeg kogte cassavastykkerne,som var i pommes frittes-størrelse, og tog dem op lidt efter lidt som de fik engylden farve. De blev sammen med avocadoerne til et lækkert, men lidt specieltaftensmåltid.
Uganda