Så kom første gang vi skulle køre på bodaboda, de motorcykel-taxaer som man bruger meget her. Vi fulgtes med Joseph frakontoret, og troede vi skulle gå hen til det første sted vi havde et møde. Påvejen siger han pludselig at vi skal sætte os op, og peger på tre boda bodaer,som holder på det hjørne jeg troede vi netop var ved at runde. De holder påhvert gadehjørne og koster ikke ret meget at køre med. Den første tur vi kørteville vel koste mellem 80 og 100 kr. med en dansk taxa, men vi kom af med 1000UGX (ugandiske shilling) per person, som svarer til 2,5 kr.
Dagens program var flere ”courtesy calls”,høflighedsbesøg hos vigtige mennesker i byen. Vi kørte med boda boda rundt tilde forskellige steder vi skulle besøge nogen. Mityana district, en statsligmyndighed der svarer lidt til amter. Mityana Town Council, stedet hvorborgmesteren og byrådet, samt dele af administrationen holder til. Diverse myndigheder og organisationer somhavde med vores projekt at gøre. Jeg kan ikke længere skelne dem alle sammen frahinanden. Pointen med alle de besøg er vist, at de vigtige mennesker der er ibyen, gerne vil se og hilse på de nye ”hvide” i byen. Det er sikkert en god ideat holde sig gode venner med de mennesker, der på den ene eller anden måde, kanhjælpe Røde Kors og vores projekt i byen.
Vi talte i dag også med en der var ansat som”physical planner”, hvilket nogen lunde er det jeg er ved at uddanne mig tilderhjemme. Der var kun ansat en person i distriktet, der skulle varetage alfysisk planlægning. Han havde faktisk været på et kursus i Danmark, så han varmeget begejstret da han hørte hvad jeg studerede og så i Danmark. Jeg håber atfå lejlighed til at snakke mere med ham, for jeg vil rigtig gerne høre mere omhvordan han arbejder, og hvordan fysisk planlægning foregår her.
Vi var forholdsvis tidligt færdige i dag, såvi havde god tid da vi kom hjem. Nabobørnene kom forbi og legede lidt. De havdeen stor avocado med til os, perfekt moden, som de lige havde hentet i dereshave, og den blev senere en del af vores aftensmad.