Fra morgenen af var der en positivoverraskelse på insektstatus i køkkenet. Der var næsten ingen myrer tilbage, såmyggesprayen måtte stadig virke. Vi blev dog enige om alligevel at købe nogetgift mod insekter til at ligge i køkkenet.
Vi kørte på cyklerne ned til branchen hvor vimødtes med Joseph, Laetitia og Phiona. Sidstnævnte var også en frivillig som ermed i vores LPS taskforce. Vi kørte sammen rundt i Laetitias bil til deforskellige links. Det var en ret varm dag, så det var rart at vi ikke skullegå meget. Jeg nåede dog at få mig en rød og øm solbrændt nakke.
På dagens program var der høflighedsbesøg påde fire links (skoler) hvor vi skal være med til at implementere LPS. Mityanatown, Pride, Modern og Trinity, alle secondary shools. Vi hilste på rektoren,link youth council chairperson (formanden for skolens røde kors klub). Vi nåededog aldrig til Pride SS, da Laetitia ikke kunne få fat på ham vi havde enaftale med. Den skole ligger dog lige overfor branchkontoret, så den kommer vinok forbi en anden dag.
Foran Trinity SS havde linket fået stillet etskilt op, hvor på der stod: The Uganda Red Cross Society welcomes you toMityana Trinity Collage and wishes you a nice day. Detvar en del af en nyligt opstartet promotion-kampagne, så folk skulle blivemeget opmærksom på at røde kors var til stede. Laetitia blev dog endnu merebegejstret da hun så hvad der stod på bagsiden som vendte ind mod skolen: Aids kills but you can stay safe without ifyou abstain from sex & be faithful to your life. Theroots of education are sour but the fruits are delitious. Det var et tydeligt tegn på at de unge på skolen havde fået noget ud afde LPS sessions der var blevet gennemført der, mente Laetitia.
Efter disse besøg havde vi det første møde medBYC (ledelsen i ungdomsafdelingen i branchen) og vores LPS taskforce. Mødetforegik i branchens lille lokal, som blev fyldt da mødet startede, men selvomder vel kom fire mennesker til efter mødet var begyndt, blev der på en elleranden måde plads til alle. Mødet tog to timer, og meget af det var gentagelserfor Iben og jeg, da det til dels var en briefing om hvad der var blevetbesluttet på vores forberedelsesuge i Mukono. Den anden halvdel af hvad derforegik på mødet var til gengæld ret indforstået, og meget af det irrelevantfor os, så det fik vi heller ikke så meget ud af. Vi fik dog hilst på en masseaf de mennesker vi kommer til at arbejde sammen med de næste måneder, som iøvrigt virker rigtig søde, og vi oplevede hvordan møderne foregår.
På vejen hjem gik Joseph med os isupermarkedet og på markedet, da det var blevet sent og mørkt udenfor. Vi købteblandt andet insektgift og ananas. Da vi kom hjem blev vi budt velkommen af trekakerlakker på køkkengulvet. Jeg skyndte mig at kvase dem, hvorefter jegdryssede giften rundt i alle hjørner, langs væggene, og i bunden af de storeskabe vi ikke bruger til noget. Jeg aner ikke hvorfor de pludselig er dukketop. Vi har ikke tidligere set kakerlakker hernede. Vi satte os ind for at spisei stuen, men vi blev afbrudt af en underlig rumsteren fra køkkenet kort efter.Det viste sig at være kakerlakker der allerede havde fundet giften på gulvet,og nu løb en fire-fem stykker rundt i køkkenet. Iben, som ind til videre havdetaget det med kakerlakkerne meget roligt, var nu lige ved at gå helt i panik,så jeg skyndte mig at klaske dem med en sko. Efterfølgende har jeg i løbet afaftenen klasket en i ny og næ, (kun en mens jeg har skrevet det her indlæg) menjeg tro vi er ved at have has på krybet i køkkenet. Fortsættelse følger.
Uganda