Vi tog igen af sted tidligt om morgenen, ogvar på lejrstedet til kl. 8. Igen var der forsinkelse allerede fra morgenen af.Programmet blev ikke afviklet med færre forsinkelser i dag end i går, snareretvært imod. Der var især ret lang forsinkelse hen sidst på dagen, men detgenerede ingen, så det burde vel heller ikke genere mig.
På programmet var der fra morgenen af og detmeste af formiddagen en LPS session under emnet future planning. Jeg vardesværre ikke med ved ret meget af den session, for jeg var allerede så småtbegyndt at planlægge til vores session på Mityana Town School i morgen, for deter et lidt presset program vi har de her dage. Sessionen trak ud, men detgjorde tepausen også. Der skulle have været en halv times tepause til afbrydede tre timer med LPS. Der kom dog ingen pause, for de snacks der skulle haveværet til teen, var ikke kommet endnu, og så kunne pausen jo ikke holdes… Jegsad og forberedte mig i facilitatorlokalet, så det gik ikke op for mig at der ikkehavde været pause. Mon ikke de elever var ret trætte efter den session. Lige dasessionen var ovre ankom Joseph med Cassava chips og Lindas, og så var alleglade.
Efter pausen var der sat tid af til en RødeKors dissemination. En slags session om Røde Kors, dens historie, principperne,aktiviteterne i Uganda og til sidst noget om hvordan man bliver medlem af RødeKors. Disseminationen var den sidste reelle aktivitet på programmet, hvoreftervi havde officiel afslutning af lejren, ved næstformanden for Branch youthcouncil (BYC – ungdomsudvalget i branchen.) Inden oprydning og rengøring varder frokost. Deltagerne var utrolig glade for alt hvad vi havde arrangeret. Dervar virkelig ingen kritik at komme efter hos dem. Jeg kunne sagtens selv havepeget på en masse ting der kunne have været bedre, men deltagerne var glade fordet hele. Det er jo rart at vide, men det giver ikke meget i forhold til lavenæste lejr bedre.
Vi var færdige ved firetiden, eller det vilsige der tog Iben og jeg af sted, nogle af de andre facilitatorer var stadig igang med at pakke de sidste materialer sammen, men vi tog af sted tidligere,fordi vi ville få besøg den dag, af Bright Chris fra Kabale, som vi mødte påden internationale lejr, og som især Iben har snakket en del med siden. Vi varlige forbi markedet og købe lidt ind til maden. Iben blev i byen for at tageimod, når Chris ankom til Mityana. Jeg tog hjem, for jeg havde lidt mere derskulle forberedes til morgendagens session.
Iben og Chris kom tilbage ved seks tiden. Hanvar meget glad for at han måtte komme, selvom det kun var planen at han skullevære der til i morgen, for vi havde arbejde hver dag i den her uge. Han havdeværet til bibel-konference i Kampala dagen før, og det passede derfor fint ligeat komme forbi Mityana. Vi havde aftalt at lave pandekager til aften når nuChris var her så han kunne smage noget som vi også spiser i Danmark. Vi ændrededog planerne, og udskød pandekagerne til morgenmaden og lavede i stedet engrønsagsret som vi så ofte gør.
Chris er en meget religiøs fyr. De fleste hernede er religiøse, men det er specielt meget hos Chris. Hans far er noget iretningen af præst i den lokale kirke hvor de bor, så han har det ikke franogen fremmed. Han var meget forundret over at vi ikke troede på Gud som mangør her. Mange begynder nærmest at grine af en hvis man siger at man ikke trorpå Gud, men Chris var mere interesseret i hvorfor vi ikke troede og villetydeligvis gerne overbevise os. Vi snakkede om hvor store forskelle der varmellem Danmark og Uganda, både i forhold til uddannelse, jobmuligheder,sygesikring, landbrugsvarer, natur og de ting man også taler med alle andre om,men vi talte også om forskellene i forhold til religion og tro på gud. Megetspændende diskussion. Han var tydeligvis bekymret over at mange danske ungeikke troede på Gud. Jeg forklarede også at mange flere mennesker i de ældregenerationer troede på Gud. Chris mente at efterhånden som de ældregenerationer forsvandt og vi som er unge nu bliver til ”den ældre generation”,ville vi også blive religiøse og begynde at tro på Gud. Jeg mener til en visgrad at religion fungerer som et håb for mennesker der kæmper for at klarehverdagen, en slags lys for enden af tunnellen. Hvorimod vi i Danmark ikke harnogle problemer med at få mad nok hver dag. Det er snarere et problem ikke atfå for meget mad, og et problem om man nu har råd til den ipod man gerne vilhave. Vi ved at der er mad på bordet hver dag uanset om vi tror på Gud ellerej. Chris gav mig ret, men han mente ikke at min forklaring på at der erreligioner, også betyder at der ikke er en Gud.
Uganda