11. oktober

Jeg vågnede ved at Iben, Clara og Ida snakkedeom hvad de havde lavet aftenen før, mens de grinede højlydt. Kl. var omkring 10men jeg havde ingen lyst til at stå op, så jeg sov videre, lige som Oskar ogNishan. Vi skulle desværre være ude af værelset kl. 11, så det blev ikke til såmaget mere søvn. Da vi havde pakket vores ting sammen, gik vi over for at fåmorgenmad. Morgenmaden på vores hostel, var ikke inkluderet, men var tilgengæld virkelig lækker. Æg, bacon, ristet brød, bagte tomater, bønner, stegtepølser og champignon. I det øjeblik mente jeg bestemt at det var den bedte morgenmadjeg havde fået i Uganda. Det havde muligvis noget med situationen og mintilstand at gøre, at det salte kød og æggene var så lækre, for når jeg tænkertilbage var det vist ikke så fantastisk igen.

Efter morgenmaden sad vi i skyggen under dethalvtag der var over bordene hvor vi også havde spist morgenmad. Jeg var ikkeden der havde det værst, men igen af os seks var specielt friske. Vi sad bareog slappede af i skyggen og drak vand. Planen var at tage ud til et parhoteller i byen og bare slappe af. Vi blev hentet af en fyr der hedder Henry,som vi havde været sammen med meget af weekenden, og kørt ud til hvor vi villetilbringe eftermiddagen. Pigerne tog ud på Jinja Nile Resort, hvor vi havdeværet om fredagen også. Nishan kendte dog et hotel hvor man kunne få en timesmassage for 25.000 shilling (60 kr.), og hvor han og Ida også havde været enanden gang de havde været i Jinja. Der tog vi tre drenge ud.

Vi sad ude på en lille terrasse bag vedhotellet. Der var en lille sofagruppe i skyggen af en parasol hvor vi sad ogslappede af, med udsigt over Nilen. Det var helt stille i haven, for hotelletlå et stykke vej fra byen. Det eneste der var at høre var fugle og andre gæsteri nærheden der snakkede. Jeg kunne ikke forestille mig et sted jeg hellereville tilbringe dagen. Der sad vi i omkring tre timer, hvor Nishan og Oskar påskift var inde ved massøren. Jeg sprang over, for jeg havde ikke så meget lysttil massage på det tidspunkt. Efter de to havde fået massage, spiste vi frokostomkring kl. 4. Jeg fik en burger med en god oksekødsbøf, med pommes fritter ogsalat til. Det var også godt lige at få stillet sin trang til ordentlig fastfood,hvilket ikke er til at finde i Mityana.

Efter vi havde spist, var klokken kvart overfire, og jeg sagde farvel til de to andre og begav mig ned mod Jinja taksipark.Iben og jeg skulle hele vejen tilbage til Mityana samme dag, og vi skulle heltkunne nå det inden det ville blive mørkt kl. 7. Jeg mødtes med hende vedKampala-taksien, kl. halv fem. Vi sagde farvel til Clara, Ida og Henry, somhavde fulgt hende hen på vej, og satte os ombord.

Der gik kun kort til inden vi kørte. Detførste stykke vej gik det fint nok og der var kun meget lidt trafik, menomkring 20 km før Kampala ramte vi en kø. I over en time bevægede vi os kunmeget langsomt frem, og jeg var bange for at vi skulle hold i kø helt ind tilKampala. Heldigvis løste det lidt op i trafikken hen ad vejen, i hvert fald indtil vi kom til centrum i Kampala, hvor det stod helt stille. Vi stod ud og gikdet sidste stykke til Kampala taksipark, for det så ikke ud til at dentrafikprop ville løsne op lige umiddelbart. Vi fandt hurtigt Mityana-taksien,og satte os ombord. Den var næsten fyldt, så den kørte kort efter vi havde satos ind. Den taksi led også lidt under trafikken i Kampala, men det var ikke såslemt som vejen vi var kommet fra. Vi have regnet med at turen ville tage treen halv time, men den kom til at tage over fem timer, så vi var noget senerehjemme end vi havde regnet med. Vi lærer efter hånden at det er håbløst atregne med hvor lang tid en rejse vil tage. Hvad ville vi ikke sige i Danmark,hvis vi blev 1½ time forsinket fra Århus til København?